Bind 1 - Rosekamp

74
Abildgaard, P. C.
ning, 1792. J. V. Neergaard: Mit Livs vigtigere Tildragelser, I—II, 1844.
Hist. Archiv, 1870, I, S. 503—15. B. Bang i Maanedsskrift f. Dyrlæger XII,
1901, S. 441—71, og Den kgl. Vetr.- og Landbohøjskole 1858—1908, Festskrift,
1908 samt i Medlemsblad f. d. danske Dyrlægeforening 13. Juli 1923,
S. 13—40. P. Grunth i Festskr. til Bernhard Bang, 1928, S. 43—94. Hj. Friis
i Maanedsskr. f. Dyrlæger, XXXVII, 1925, S. 472—75.
Hj. Friis (B. Bang).
Abildgaard, Søren, 1718—91, Arkivtegner. F. 18. Febr. 1718 i
Flekkefjord, d. 2. Juli 1791 i Kbh. (Trin.), begr. sst. (Ass.). Forældre:
Tolder Peder Hansen (ca. 1686—1757, gift 2° 1741 med
Anne Larsdatter Soland, 1717—80) og Anne Sørensdatter (d. ca.
1740). Gift 29. April 1739 i Kbh. (Frue) med Anne Margrethe
Bastholm, døbt 14. Febr. 1717 i Jerslev, Vendsyssel, d. 29. April
1793 i Helsingør, D. af Forpagter Christen Jensen B. (ca. 1672
—1728), Vester Mellerup, og Anne Rasmusdatter (Sommerfeldt)
(ca. 1680—tidligst 1748).
A. dimitteredes 1737 til Universitetet fra Kristianssand, men
synes ikke at have fortsat Studierne og maa en Tid lang have
levet kummerlig nok. Ved sit Giftermaal opføres han saaledes
i de forskellige kirkelige Protokoller som »Arbejdskarl« eller Daglønner.
Kort efter benævnes han dog Studiosus og maa have lagt
sig efter Tegnekunsten, ligesom han har dyrket forskellige Grene af
den i Tiden saa yndede økonomiske Naturvidenskab; i øvrigt er
intet nærmere kendt om ham, før han traadte i Forbindelse med en
anden Studiosus, Historikeren Jacob Langebek. 1751 malede han et
Miniaturportræt af denne, det eneste Billede af ham, der kendes
(nu paa Fr.borg), og 1753 og 1754 træffer vi ham som Langebeks
»Miniaturarbejder« paa Rejse i Sverige, Østersøprovinserne og
Nordtyskland med det Hverv at tage Faksimiler af Haandskrifter
og tegne de Segl og Monumenter, der fandtes at have Betydning
for Fædrelandets Historie. Da A. kom tilbage fra denne to Aars
Rejse, var hans »forrige Levebrød kommet i andres Hænder«. Han
indgav da 1755 en Ansøgning om at maatte blive Arkivtegne
mester ved det kgl. Gehejmearkiv, indtil han kunde blive befordret
til »en convenable Tjeneste«. Ansøgningen, der var varmt anbefalet
af Langebek, bevilgedes i Sept., men Embedet var ulønnet,
og allerede i Jan. 1756 indgav A. en ny Ansøgning om mod fri
Befordring og et lignende Gratiale af 300 RdL, som han havde
haft paa sin svenske Rejse, at maatte aftegne »Monumenta Patriæ«
saa vel i Hovedstaden som i Provinserne; da dette Arbejde kun
kunde gøres om Sommeren, kunde han om Vinteren rentegne sine
Skitser under Langebeks Opsyn. Ogsaa denne Ansøgning bilagdes