Bind 1 - Rosekamp

Andersen, Jens. 367
videre Bispegaarden og dens Godstillæg. — I Aug., da Lybækkerne
indtog Hammershus, sad J. A. i strengt Fængsel der; nu førtes han
som fri Mand til Lubeck, og herfra klagede han til Rigsraadet
over Christian II.s Mishandlinger af ham og krævede Erstatning
for sine store Tab.
Allerede i det jyske Opsigelsesbrev af 20. Jan. 1523 til Christian
II. var hans Behandling af J. A. et af Klagepunkterne, og da
Frederik I. hyldedes i Viborg i Marts, forpligtedes han til at sætte
Odense Stift i dets gamle Stand igen. Snart sad J. A. atter som
Biskop der. Sine Tab søgte han bl. a. genoprettet ved nu at lade
sine Øksne drive lige ned til Elben. Paa ny lød der Klager over,
at han besværede Præsterne med ublu Beskatning, men J. A.
afviste i 1524 skarpt disse Klager som Bagvaskelse. Imidlertid
maatte han dog snart mærke, at han ikke passede ind i det nye Regimente,
og allerede paa Herredagen 1525 var han udsat for Pres
om at nedlægge, men »svor ved den hellige Ble, at han vilde dø
en vældig Biskop i Fandens Navn!«
Fra Efteraaret 1526 kom Rigsraadet til at staa over for den
lutherske Bevægelse som en Kendsgerning, og to for de kirkelige
Forhold vigtige Herredage holdtes i J. A.s Bispeby (i Nov.—Dec.
1526 og i Sommeren 1527). De medførte det faktiske Brud med
Paven og Frihed for den lutherske Forkyndelse. Prælaternes Forsøg
paa nu at dæmme op mod »Lutheriet« ved at hævde, at netop
de og den katolske Kirke var og vilde være det rette Evangeliums
Forsvar, præger de Hyrdebreve, J. A. udsendte 1527, et til
Reformationscentrerne i hans Fødestift (Viborg og Aalborg),
bevaret i Hans Tausens Modskrift fra 1528 (jfr. H. F. Rørdams
Udg. af Tausens Smaaskrifter, 1870, S. 23—94) og et til Assens
(trykt i Saml. til Fyens Hist. og Top., I, 1861, S. 228 ff.).
Efter Herredagen 1526 havdej. A. imidlertid beredt sin Retræte
fra Bispestolen, idet han i en Kontrakt med Domprovsten i Viborg,
Knud Gyldenstjerne, paa Grund af Skrøbelighed og Alder udvalgte
ham til sin Successor med Kapitlets Samtykke. Tidspunktet for
Kontraktens Ikrafttræden beroede dog paa J. A., og det varede
endnu en Tid, før han kunde beslutte sig til at slippe Embedet.
Lutheriets voksende Udbredelse i Stiftet og de stadig haardere
Byrder, der lagdes paa Kirken og dens Mænd, fremskyndede vel
Afgørelsen; atj. A. 1527 og 1528 var i Pengevanskeligheder, viser
saaledes de Laan, han stiftede hos Valfartskirken i Kippinge.
Men stærkt vejede ogsaa Striden med Marquard Rønnows Enke
og Sønner. Paa Odense Herredagen 1527 henvistes den til Voldgiftsmænd,
og da disse ikke enedes, afsagde Kongen i Sommeren