Bind 1 - Rosekamp

234
Aldenburg, Anton.
begr. i Varel, D. af Landgrev Frederik II. af Hessen-Homburg
(1633—1708, gift i° 1661 med Grevinde Margaretha Brahe, d.
1669, 3 0 1692 med Sophie Sibylle af Leiningen, 1656—1724) og
Louise Elisabeth af Kurland (1646—90).
A. A. blev født efter Faderens Død. Lige før denne var der
begyndt en Aktion fra Kong Christian V.s og Hertugen af Pløns
Side for at skabe en Revision af den foretagne Deling af Len og
Allodium i Oldenburg og Delmenhorst, da Christian V. mente,
der var regnet langt mere til Allodiet, end der burde. Kongen
kunde dog ikke godt selv træde op, da han 1676 for at faa Faderens
Trediepart af Wesertolden havde givet ham en Stadfæstelse af
de tidligere sluttede Overenskomster. Han blev derfor enig med
Hertug Johan Adolf af Pløn om, at denne skulde rejse Aktionen
mod Grev Anton Giinthers Allodialarvinger og forlange en ny
Deling under Henvisning til, at hans Fader ikke havde godkendt
de sluttede Overenskomster. Han havde nok siden afstaaet Grevskaberne
til Kongen, men da han havde forbeholdt sin Linie
Successionsret i dem i Tilfælde af, at den kgl. Mandslinie uddøde,
var han interesseret i, at der ikke blev regnet mere til Allodiet,
end der virkelig var Allodium. Den ældre Grev Antons Død og
Enkens Erklæring om, at hun var gravid, standsede dog foreløbig
Hertugen af Pløns og Kongens Aktion mod de aldenburgske
Arvinger, da man heller ikke mente at kunne være bekendt at gaa
saa skarpt frem mod den sørgende og værgeløse Enke, men for at
skabe sig saa gunstig en Stilling som muligt, ansøgte Hertug
Johan Adolf efter Kongens Anmodning denne om at tage de
aldenburgske Godser i Sekvester, hvilket ogsaa skete i April 1681.
Grevinden beholdt kun Godset Doorwerth i Holland, hvor hun tog
Ophold med Sønnen.
Grevinden optog med megen Energi Kampen for sin Søns Ret
og vandt stor Sympati forskellige Steder, særlig ved Kejserhoffet.
1690 kom der et Forlig i Stand mellem hende og Christian V.,
hvorefter Sønnen skulde have Varel Amt med flere Godser, men
afstaa en meget betydelig Del af Faderens Besiddelser. Grevinden
nægtede dog senere at ratificere Overenskomsten. Endelig blev
der 1693 sluttet et Forlig mellem Kongen og Formynderne for
den unge Greve, hvorefter denne beholdt Varel Amt og Kniephausen
med en Del andre Godser, men afstod Fogedierne Jahde
og Schwey og andre Godser samt en Række Pengefordringer paa
Kongen. Grevinden vilde heller ikke ratificere denne Overenskomst,
men da den unge Greve var blevet myndig, rejste han til
Kbh. og ratificerede 1706 Overenskomsten.