Bind 1 - Rosekamp

6o6 Baden, G. L.
med Titlen »Det nye Testaments Beviser for, at al Kirkeregimente,
Disciplin og Kirketugt strider mod Jesu blide Lære, og at Lærerne
i den apostoliske Kirke vare Menighedernes Tjenere og ikke deres
Herrer og Regenter«. Sine betydeligste Afhandlinger samlede han
i tre Bind (1820— -22) under Titlen »Afhandlinger i Fædrenelandets
Cultur- Stats- Kirke- og Litterær-Historie«, der efterfulgtes (1821—
24) af et Tobindsværk: »Smaa Afhandlinger og Bemærkninger
fornemmelig i Fædrenelandets, Middelalderens, og den christne
Kirkes Historie«. Det var andet Bind af dette Værk, der ved de
skarpe Udfald mod Kirke og Kristendom, som det paa flere Steder
rummede, bragte den stridbare Forfatter i den Ulykke, der viste
sig at være uoprettelig. B.s Pen bevarede ogsaa efter dette sin
Skarphed og Dristighed. Han var Manden, der saa lidt kunde
fordrage Adel som Præster, et ægte Barn af baade Revolution og
Rationalisme, og i denne Aand skrev han sit Hovedværk, den
1829—3 2 i f em Bind udgivne »Danmarks Riges Historie«, der gik
til Christian VI.s Død (og som blev fortsat efter.en anden Plan
med Frederik V.s og Christian VII.s Regeringsaarbøger, udgivet
henholdsvis 1832 og 1833). B. kunde vistnok med Sandhed
erklære, at han havde skrevet denne Historie »uden allermindste
Jagen efter samlevende Landsmænds enten Roes eller Dadel, være
sig i lærde Journaler eller i Døgn- og Skralde-Bladene«. Han giver
Kongerne og Statsmændene deres Karakter uden at bryde sig om,
hvorvidt han følger den hidtil justerede Alen. Han stiller sig
saaledes kritisk over for Absalon, hvem han betegner som »en
talentfuld Minister og modig Søanfører, men Hierark, Oligark og
egennyttig«; Saxo finder han »nu og da partisk«. Med stor Uvillie
ser han paa den danske Adels Blomstringstid: »Over alt var den
aristokratisk-oligarkiske Regering, som trykte Danmark og Norge
fra Reformationen (1536) til Enevælden (1660), saa i Bund og
Grund fordærvelig og slet, saa der i alle de Aar fast ikke gaves
Mage i Europas de øvrige kultiverede Stater«. Derimod er han i
Stand til at anlægge et venligt Syn selv paa en Enevoldskonge som
Christian VI.; han billiger naturligvis ikke Stavnsbaandet og
Pietismens »Bigotteri«, men fremhæver bl. a. Videnskabernes Fremgang
og de administrative Forbedringer under denne Konges
Regering. Mod Rs. Nyerup har B. udgivet et særligt Forsvarsskrift
for Christian VI., ligesom han har offentliggjort Karakteristikker
af de oldenborgske Konger og et Skrift om Griffenfelds
Fortjenester.
B.s Flid var uhyre og lægger sig ogsaa for Dagen i Arbejder som
»Dansk-Norsk Historisk Bibliothek« (1815) og »Dansk-Juridisk Ord-