Bind 1 - Rosekamp

Adolf. 139
han dog kun opholdt sig kort Tid. 1608 havde hans Farbroder
Ærkebiskop Johan Frederik af Bremen forpligtet sig til at hjælpe A.
til at blive hans Efterfølger, men Gottorperne stødte her paa Modstand
fra Christian IV., der ønskede at skaffe sin Søn Frederik Stiftet
og efter langvarige Tvistigheder 1621 fik ham valgt til Koadjutor.
A. fik som Erstatning en dansk Apanage paa 5 000 Rdl. og blev
s. A. Koadjutor i Stiftet Liibeck. Hans Krigerlyst og vistnok tillige
Skuffelse over Udfaldet af den bremiske Strid bragte ham i Dec.
s. A. til at tage Tjeneste hos Tilly som Oberst over et hvervet
Rytterregiment. Han deltog i Slaget ved Stadtlohn 1623 °§ traadte,
efter at være aftakket, 1625 i Wallensteins Tjeneste kort efter
dennes Udnævnelse til kejserlig Generalissimus. Som Fører for
»Regimentet Holsten« blev A. berygtet for sine Udsugeiser, der i
Efteraaret 1626 fremkaldte en Bonderejsning mod hans Soldater
i de østrigske Arvelande. Ved sin Deltagelse i Krigen paa kejserlig
Side blev han den danske Konges aabenlyse Fjende. 1627 stødte
han paa Vej til Polen sammen med danske Tropper under Generalmajor
Baudissin ved Pitschen i Schlesien (23. Juli) og led Nederlag.
Hans Virksomhed i Polen og senere paa Rugen tilfredsstillede ikke
Wallenstein, mens samtidig Christian IV.s Harme mod ham steg
saa stærkt, at han tvang Hertug Frederik til at fratage ham hans
gottorpske Aarspension. A. søgte paa sin Side at faa Kejseren
til at give ham Ekspektance paa Holsten som et ved Kongens Krig
mod sin Overherre forbrudt Len, men fandt ingen Jordbund for
denne Plan, som ogsaa Hertug Frederik tog Afstand fra. Under
Fredsforhandlingerne i Liibeck 1629 arbejdede han paa at opnaa
ikke blot Forlening med den kgl. Andel af Hertugdømmerne,
men ogsaa en provisorisk Forlening med Norge, men formaaede
stadig ikke at vinde Kejserhoffet for sine ærgerrige og eventyrlige
Projekter. Skuffet i sin Drøm om at faa et Land at regere over
maatte han paa ny give sig Krigen i Vold. Han deltog i Belejringen
af Magdeburg og blev dødeligt saaret i Slaget ved Breitenfeld
7. (17.) Scpt. 1631, hvor Regimentet Holsten, der havde Stilling
paa Tillys venstre Fløj, holdt Stand med Dødsforagt, indtil det
sprængtes af det svenske Artilleri. — Maleri paa Husum Slot. Paa
Fr.borg en Kopi af Heinr. Hansen (1858) efter J. van Doorts nu
brændte Portræt.
H. Handelmann i Jahrbiicher f. d. Landeskunde d. Herzogth. Schlesw.,
Holst. u. Lauenb., VIII, 1866, S. 35 ff. Zeitschr. d. Gesellsch. f. Schlesw.-
Holst. Gesch., XI, 1881, S. 118 f.; L, 1921, S. 96 ff. J. Krebs: Aus dem Leben
des Grafen Melchior v. Hatzfeldt, ig 10. L. Laursen: Danmark-Norges Trak-
J. Å. Fridericia (C. 0. Bøggild Andersen*).