Bind 1 - Rosekamp

Ahlefeldt, Carl. 165
han efterhaanden ogsaa disses Besiddelser: Grevskabet Langeland,
Godserne Søgaard, Graasten, Ballegaard, Grøngrøft og Aarup i
Slesvig og die Wildniss ved Gliickstadt. 1703 købte han en Del
af det tidligere Krongods i Kalundborg Len, som Frederik III.
1664 havde solgt til Gabriel Marselis, af dennes Søn Frans Marselis.
Han nedlagde her Landsbyen Østrup og dannede heraf
Herregaarden Østrup, det senere Lerchenborg. I Nærheden af
Kbh. byggede han som Lyststed Sorgenfri Slot. — Trods disse
store Besiddelser og C. A.s høje Embedsstillinger var hans Formuesforhold
slette, og ved hans Død var hans Bo konkurs. I de følgende
Aar maatte Boet sælge alle Godserne med Undtagelse af selve
Grevskabet Langeland, der endda var stærkt forgældet. — Gehejmeraad
1703. — Hv. R. 1698. Bl. R. 1703. — Maleri paa
Tranekær og Miniature i Kbh.
O. H. Moller: Nachr. v. d. Geschl. d. v. Ahlefeldt, 1771, S. 437—99.
L. Bobé: Slægten A., VI, 1897, S. 55—65. Danmarks Adels Aarbog, 1929,
II, S. 182. F. Ahlefeldt-Laurvig: Prins Carls Rejse, 1925.
L, Laursen (E. Holm).
Ahlefeldt, Charlotte Elisabeth Sophie Wilhelmine, Grevinde, 1781
—1849, Forfatterinde. F. 6. Dec. 1781 paa Stedten ved Weimar,
d. 27. Juli 1849 i Teplitz, Bøhmen, begr. sst. Forældre: Hannoveransk
Oberst Alexander Christoph(er) August v. Seebach til Stedten
(1735—1811) og Albertine Wilhelmine Augusta v. Ingersleben
(1748—1813). Gift 21. Maj 1798 i Weimar med Godsejer Grev
Johan Rudolph A. til Sehested, Saxtorp og Ludwigsburg, f. 1. Jan.
1775 paa Saxtorp, d. 25. Nov. 1848 paa Ludwigsburg (Kohøved),
S. af Kammerherre Ditlev A. (1747—96, gift 2° 1783 med Georgine
Juliane A., 1764—1821) og Komtesse Helvig Conradine A. (1748
—81). Ægteskabet opløst 1807.
C. A. viste allerede som Barn digterisk Begavelse og udsendte
seksten Aar gammel anonymt sin første Roman »Liebe und Trennung«
(1797). Hendes tidlige Ægteskab blev ikke lykkeligt, og
maaske ligger der personlige Erfaringer bag, naar hun i sine
Romaner angriber adelige Standsfordomme og tager Parti for de
unges Følelser, naar de gaar imod Forældrenes Ønsker. Efter
Skilsmissen levede hun i fjorten Aar i Byen Slesvig, senere i sin
Fødeby for at være i Nærheden af sin yngste Søn, der gik paa
Gymnasiet i Weimar. Hun levede meget stille og sparsommeligt,
væsentligt sysselsat med litterære Arbejder og Blomstermaleri,
meget afholdt og meget godgørende. I en Række Aar opdrog hun
en Venindes tre forældreløse Drenge. — Hun har efterladt sig