Bind 1 - Rosekamp

Asser. 563
Asser, d. 1158 (efter andre 1157), Biskop i Roskilde. D. 18. April
1158 (eller 1157), begr. i Roskilde Domkirke. Hans Herkomst er
ubekendt; han var Munk i Eskilsø Kloster og blev Rigs Efterfølger
som Biskop i Roskilde. Som saadan nævnes han 1145 i Ærkebiskop
Eskils Brev til Lunds Domkirke. Om hans Styrelse af Stiftet vides
intet, hvorimod Saxo har en ikke meget ærefuld Beretning om hans
Færd under Korstoget til Venden 1147. Mens Størstedelen af
Mandskabet var gaaet fra Borde for at angribe Staden Dobin,
havde A. Kommandoen over Skibene, men tabte Besindelsen under
et uventet Angreb, flygtede og søgte Skjul paa en Købmandsskude.
— Ifølge Saxo var A.s Grav i Roskilde Domkirke umiddelbart ved
Siden af Biskop Vilhelms. Ved Undersøgelser i nyere Tid har man i
den vestlige Pillegrav paa Sydsiden i Koret fundet to Lig, af hvilke
det ene menes at være A.s. Skelettet viser, at han har været en
vældig høj Mand af svær og tung Bygning, med en lav og smal
Pande, lille Hjernekasse og meget kraftige Kæbepartier. Paa det
højre Laarben var et stort Bensaar, hvori der længe havde været
Betændelse.
L. Weibull: Necrologium Lundense, 1923, S. 67. Samme i Hist. tidskr. f.
Skåneland, V, 1917, S. 245 f. Fr. C. C. Hansen: De ældste Kongegrave og
Bispegrave i Roskilde Domkirke, 1914, S. 24 ff. Samme: Identifikation og Rekonstruktion
af historiske Personers Udseende paa Grundlag af Skelettet, i
Univ. Festskr. Nov. 1921, S. 79—81. Ellen Jørgensen.
Asser, — 1175 —, Domprovst i Lund, Søn af Svend: Christiernsen.
A. var af Stormandslægt; Ærkebisperne Asser og Eskil,
Biskop Svend af Viborg og Historieskriveren Svend Aggesen var
hans nære Frænder; det er vel Farbroderen Ærkebiskop Eskil, der
har beredt Vejen for ham til Lunds Domkapitel. Som Domprovst
forekommer A. i nogle Breve i Tiden n 71—74, men ikke i de
følgende Aar, et Forhold, som kan være tilfældigt og bero paa, at
Brevstoffet fra denne Periode er fattigt og spredt; men man bemærker
dog, at der er visse Akter, i hvilke man med god Grund kunde
vente at finde A. blandt andre af Domkirkens Mænd og Skaanes
høje Gejstlige. Sandsynligt er det, at han ikke har været ved sin
Kirke, og at Forklaringen maa hentes hos Saxo, der beretter, at
A. længe var landflygtig, fordi det havde vist sig, at han havde
været vidende om de Planer, som Magnus, Erik (III.) Lams Søn,
sammen med Ærkebiskop Eskils Dattersønner og andre af A.s
Frænder, deriblandt hans egen Broder, havde lagt mod Kong
Valdemars Liv. Senere fortæller Saxo, at Kongen frygtede, at
Eskil, da han 1177 nedlagde sit ærkebiskoppelige Embede, skulde
sætte Valget af A. igennem. Fra andre Kilder vides intet om
36*