Bind 1 - Rosekamp

Andersen. 299
Datter af den ovenn. Lensfoged A. B. v. A., hvis Vaaben Slægten
har optaget. Nævnte Andreas Nissens Sønnesøn, Amtsforvalter,
Kammerraad Peter A. (1750—1833) havde to Sønner Peter OctaviusA.
til Rosengaard (1785—1832), hvis Efterslægt fortrinsvis har
været Landmænd, og Justitsraad Andreas Christian A. (1787—
1841), hvis Døtre Elisabeth S. D. A. og Sophie Petrine var gifte
med henh. Komponisten Iver Fr. Bredal (s. d.) og Teatermaleren
Troels Lund (s. d.), og hvis Søn er nedenn. Dr. theol. Frederik
Vilh. A. (1820—1910). Denne havde syv Sønner, hvoriblandt
nedenn. Skovrider Frederik Imanuel A. (1849—1915), fra hvem
Familien Holten-A. nedstammer, og Litteraturhistorikeren, Prof.
Vilhelm A. (f. 1864) (s. d.).
Danmarks Adels Aarbog, I, 1884, S. 24 ff.; VI, 1889, S. 9 ff. S. Elvius og
H. R. Hiort-Lorenzen: Danske patriciske Slægter, I, 1891, S. 1—8.
Albert Fabritius.
Andersen (egtl. Axelsen), Anthon, 1835—1909, Bestyrer af det
jyske Redningsvæsen, Vicekonsul. F. 31. Maj 1835 i Randers,
d. 10. Juli 1909 i Lemvig, begr. sst. Forældre: Murermester Axel
A. (d. 1844) og Mariane Nielsen (ca. 1799—1867, gift 2° med Murmester
og Husejer i Roslev, Salling, Christen Astrup). Gift 31. Maj
1864 i Varde med Emanuella Johanne Vilhelmine Dolgorucki
Claudi, f. 23. April 1843 i Aalborg, d. 11. Okt. 1907 i Lemvig,
D. af Stiftsprovst Sophus Vilhelm C. (1818—91) og Catharina Ivan
Dolgorucki (1810—83).
A., der var født i smaa Kaar, kom i Skibstømrerlære, sejlede som
Skibstømrermand nogle Aar i oversøisk Fart og fik 1858 Arbejde
paa Skibsværftet i Lemvig. Her antog Bestyreren af Redningsvæsenet,
Justitsraad C. B. Claudi (s. d.) ham 1860 som Medhjælper,
og han viste snart, at han var Manden paa den rette Plads. Ved
Damperen »Arctic«s Stranding paa Harboøre Strand Okt. 1860
lagde han stort personligt Mod og Handlekraft for Dagen og fik
Æren for, at Størstedelen af Besætningen og Passagererne reddedes.
Fra da af var han uløseligt knyttet til Redningsvæsenet, og da
Claudi 1869 tog sin Afsked, ansattes han som Bestyrer. For sin
40-aarige Virksomhed som saadan høstede han stor Ære og modtog
talrige inden- og udenlandske Hædersbevisninger. Han var levende
interesseret i Redningsvæsenets Udvikling og fremkom stadig med
Forslag om Forbedringer, ligesom han foretog Rejser til England,
Tyskland og Holland for at studere de Fremskridt, der var gjort
i disse Lande. Med sin klare Forstand og praktiske Erfaring
forstod han at finde de rette Udveje til Forbedring og føre dem