Bind 1 - Rosekamp

d'Agar, Jacob. 145
Del, nu forsvundne, Loftsmalerier med klassiske Emner. Paa
Rosenborg og Fr.borg hænger flere Portrætter, som han har
malet, og paa Kunstmuseet det udmærkede Billede af J.-B. Tavernier,
paa Gaunø bl. a. det smukke Billede af Mme. Scarron. —
I den danske Kunsthistorie indtager d'A. en betydelig Plads som
den, der indleder Overgangen fra den nederlandske Stil til den
franske Smag. Hans Arbejder er stort anlagte, teknisk gennemførte
med betydelig Tegnefærdighed og med en noget sødlig, men
kraftig og velharmoniseret Farvegivning; men det gjaldt ham
mere om at give et elegant Repræsentationsbillede end om at
yde en indgaaende Karakteristik af Modellen. — Inden for den
reformerte Menighed vedblev han at spille en fremtrædende Rolle,
og han døde som en ret velhavende og anset Mand. — Selvportræt
(1693) paa Uffizierne i Firenze. Stik herefter af Rocco
Pozzi. Elfenbensrelief af Cavalier paa Fr.borg.
Gazette des Beaux-Arts, 1927, S. 241—49. Pierre Lespinasse: Les artistes
francais en Scandinavie, 1928, S. 48—52. L. Bobé i Personalhist. Tidsskr., 9.
Rk., IV, 1931, S. 64 f. Eugéne et Emile Haag: La France Protestante, 2. Udg.,
I, 1877, S. 46 ff. F. R. Friis: Saml. t. dsk. Bygn. og Kunsthist., 1872—78, S.
94 f., ioo f. Samme: Kulturhist. Studier, I, 1904, S. 13—16. A. Fontaine :
Les collections de l'Académie Royale de Peinture et de Sculpture, 1910, S. XV,
8, 28, 38, ni, 121, 135, 138, 209. L. Bobé: Bogen om Frbg. Slot, 1919, S.
13 f., 67, 93. L. Réau: Hist. de l'expansion de l'art francais, [III], 1931, S. 20 f.
O. Andrup.
Agerbech, Andreas, 1701—70, Læge, Præst. F. Dec. 1701 i
Varde, begr. 6. Febr. 1770 i Svaneke. Forældre: Hjulmand Niels
A. og Ane Andersdatter. Gift ca. 1740 med Karen Lutken, f. ca.
1712, begr. 9. Dec. 1805 i Svaneke.
Efter at have staaet i Lære paa et Apotek kom A. i Kolding
Skole og blev 1725 Student fra Nyborg. Universitetets teologiske
Forelæsninger førte ham til at fornægte al Tro. Hans Uro drev
ham udenlands; trosgreben ved at læse det nye Testamente i
Grundteksten kom han hjem, tog 1727 teologisk Attestats og blev
Huslærer paa Dronningens Gods Clausholm. Ny Tvivl om Trosbekendelsens
tredie Led bragte ham 1730 i Vanry for Galmands
Færd og Tale, og for at studere Medicin drog han med kgl. Støtte
s. A. til Halle. Her i Pietismens Højborg havde G. E. Stahl forkyndt
Lægevidenskabens evige Fuldendelse i hans pietistiske Lære. Over
Holland, hvor han hørte H. Boerhaaves Lære om Lægeplanterne,
kom A. hjem 1734 og skrev 1737 som glødende Stahlianer en Doktorafhandling,
»Sjælen som den bedste Doctor medicinæ«, men fik
den forkastet af Fakultetet. Imod sit Forsæt at virke som Læge blev
Dansk biografisk Leksikon. I. Dec. 1932. I0
1