Bind 1 - Rosekamp

68 Abildgaard, P. C.
A. og hans Rejsefæller syntes i Begyndelsen ikke om Skolen i Lyon,
der havde meget indskrænkede Forhold. A. fortæller selv, at de
nærmest tænkte paa at dyrke de Studier, de allerede havde paabegyndt,
og kun ved Siden af søge at indhente Erfaring om Behandling
af Kvægpesten. I Lyon fandt A. en Anstalt, hvor fortrinsvis
Hesten og dens Sygdomme doceredes, især Hestens Anatomi
»maaske mere end ret var«. Bourgelat havde 1750—52 udgivet tre
Bind af sit Hovedværk: »Élémens d'Hippiatrique«, omfattende en
Ydrelære (herunder Beslaget), Anatomi og Fysiologi, og disse Bind
var tænkt som Introduktion til en Sygdomslære, men Værket blev
ikke afsluttet. De vigtige Fag Patologi og Terapi stod derfor paa
svage Fødder ved Lyonskolen, og Helbredelseskurene kunde efter
A.s Mening kun kaldes »experimenta«, der sjælden anstilledes saaledes,
at man kunde høste Kundskab om Sygdommenes Natur og
Lægemidlernes Virkning. Undervisningen led ogsaa af store
Mangler, idet Bourgelat selv blot skrev sine Forelæsninger og lod
dem holde af kyndige Kirurger, fordi det ikke passede for en Mand
af hans Stand at holde Forelæsninger.
En af de danske Stipendiater maatte rejse hjem, fordi han fornærmede
Bourgelat; A. derimod underkastede sig Skolens Disciplin
og søgte energisk at lære alt, hvad der kunde læres, og han vandt
derved i saa høj Grad Bourgelats Yndest, at denne endog fandt sig
i, at A. ogsaa søgte Undervisning i komparativ Anatomi og Patologi
hos en Dr. Louis Vitet, der var Modstander af Bourgelat.
A. fik Tilbud om Ansættelse ved Skolen i Lyon, men han afslog
det, og efter 2% Aars Studieophold vendte han 1766 tilbage til Kbh.
Da A. kom hjem, var Interessen for Veterinærvæsenet stærkt
kølnet, han beholdt dog i to Aar sit Stipendium og blev sendt ud
for at studere og bekæmpe Kvægpesten, der endnu herskede paa
Sjælland, men maatte saa lægge Veterinærvidenskaben bort og
fortsætte de medicinske Studeringer for at skabe sig et Levebrød.
Han tog 1768 den medicinske Doktorgrad (Dissert. inaug. de venæ
sectione in suppressis menstruis) og praktiserede derefter med Held
i en Aarrække i Kbh. Helt havde han dog ikke opgivet Veterinærvidenskaben,
han udgav 1770 en fortrinlig lille Bog: »En dansk
Heste- og Qyæg-Læge. Efter Kgl. allernaadigst Befaling forfærdiget
til Bøndernes Brug og Nytte«, et Skrift, der meget hurtigt
vandt Paaskønnelse og kom i mange Oplag; 1883 blev den udgivet
(stærkt omarbejdet) i 13. Oplag. Bogen blev ogsaa oversat til
Svensk og Tysk og kom i henholdsvis seks og fem Oplag.
1771 udsendte A. — ligeledes med kongelig Understøttelse —
1. Bd. af »Unterricht von Pferden, Kiihen, Schaafen u. Schweinen«,