Bind 1 - Rosekamp

406 Andersen Nexø, Martin.
af disse Bagsale, hvor man kun har Udsigt til Himlen — og en endeløs
Brandmur«. Herfra flyttede Familien i hans 3. Aar ind til Lægeforeningens
Boliger. Hjemmet var fattigt, og A. N. — Nummer fire
af elleve Børn — maatte gøre sig nyttig med alt muligt, løbe
med Aviser, samle Spaaner paa Byggepladser og passe de mindre
Søskende. Fra hans 8. Aar blev Neksø hans andet Barndomshjem.
Det betød en helt ny Verden for ham: Stranden og Havet, de store
Sildefangster, Strandinger (»Jan Umb«) og Bjærgninger af druknede
og Vraggods. I Stenbruddet hjalp han Faderen ved Arbejdet.
Straks efter Konfirmationsdagen maatte han ud at tjene, og trods
sin Spinkelhed blev han fæstet som »Syslehorra« paa en større
Gaard i Poulsker: »Landet herinde bag Neksø kender jeg, som
kun Vogterdrengen lærer en Egn at kende alting skinner
uforgængeligt her, tændt engang for alle af Barnets almægtige
Fantasi.« Men Arbejdet, der oversteg et Barns Kræfter, og de usle
Tyendeforhold (Karlekamrene) nærede i ham en dunkel Følelse
af Oprør. Kun et Aar blev han i Pladsen, vandrede saa til Rønne,
hvor han tingede sig i Skomagerlære. Halvfemte Aar stod han i
Lære og arbejdede siden halvandet Aar ved Faget, men opgav saa
af Frilufts- og Bevægelsestrang Skomagerprofessionen for at blive
Murer. Han kom an som Murerhaandlanger ved Bygningen af
en Fabriksskorsten (»Konge for en Dag«), og Sommeren 1891
arbejdede han ved en Granitkirke i Øster Marie. Hermed slutter
A. N.s Haandværkeraar. Ad tilfældige Veje, men nødvendigt, som
drevet af et Instinkt, var han ført mod boglig Dannelse og Aandsliv.
Med Skolegangen havde det gaaet, som det bedst kunde, han forsømte
Sommerhalvaaret og ofte om Vinteren, naar der tilbød sig
et Job i Havnen: »Jeg tilegnede mig Tilværelsen ad naturlig Vej«.
Paa egen Haand fandt han frem til Bøgerne. Ude paa Vogtermarken
blev »Rocambole« og »Paris' Mysterier« sat til Livs. Som
Skomagerlærling læste han i Smug de Bøger, han bragte den brystsyge
Mester fra Lejebiblioteket, bl. a. Carit Etlar, Walter Scott
og Drachmanns Sømandsfortællinger. De sidste Aar af 8o'erne og
Begyndelsen af 90'erne betegner det store Vendepunkt i A. N.s
Udvikling, der gjorde ham fra Haandværker til Forfatter. To store
Strømninger i Tiden: Socialismen og Højskolebevægelsen, greb ham
samtidigt. Det blev en tysk Glarmestersvend, en glødende Tilhænger
af »Internationale«, med hvem han arbejdede sammen ved
Kirken i Øster Marie, der vakte ham til Bevidsthed som Proletar.
A. N.s egentlige Kundskabs- og Dannelsestilegnelse gik de første Aar
over Højskolen. Tilfældigt var han dumpet ind i Højskoleforeningen
i Rønne og havde faaet et Tilflugtssted her. Takket være Offer-