Bind 1 - Rosekamp

58
Abildgaard, Nicolai.
han opfordrede dette til at lade en ny Konkurs afholde; dette
skete, med det Resultat, at A. sejrede (muligvis ved »Calpurnia
raader Cæsar fra at gaa i Senatet«, der senere tilhørte Stiftsprovst
H. G. Clausen og brændte ved Bombardementet 1807). Afgørelsen
faldt i Begyndelsen af Maj 1772. Han afrejste om Sommeren og
ankom til Rom 17. Sept. Under flittigt Studium, der kun afbrødes
ved flere Sygdomsanfald, opholdt han sig derefter i Italien til
Sommeren 1777. Gennem Norditalien rejste han da til Paris og
kom hjem sent paa Aaret. Endnu i Dec. Maaned agreeredes han
af Kunstakademiet paa en Skitse af Phoebus, der fraraader Phaéton
at køre Solvognen, og 31. Marts 1778 tog han første Gang Sæde
i Akademiet som Medlem, optaget paa Billedet af Svend Tveskæg,
der løskøbes af de danske Kvinder. Det havde længe været planlagt
underhaanden, at A. skulde have P. Als' Professorat, og allerede
i Maj s. A. udnævntes han til Professor. Dermed begyndte hans
betydningsfulde og dominerende Rolle ved Akademiet. 1787 søgte
han endnu uden Held at hindre Wiedewelts Genvalg til Direktør,
men 1789 blev han selv valgt til Direktør, og fra 1801 til sin Død
bevarede han uafbrudt denne Stilling.
I den danske Kunsts Historie indtager A. en overordentlig
betydningsfuld Plads, baade ved den Vægt, hans kunstneriske
Produktion i sig selv har, og ved den Indflydelse, hans usædvanligt
stærke Personlighed udøvede i mange Forhold. Hans Kunstnergerning
var ikke indskrænket til Malerkunsten, tværtimod var han
virksom paa en Række forskellige Omraader, arkitektoniske saavel
som dekorative. Fra først af var dog Malerkunsten hans egentlige
Felt. Det Grundlag, fra hvilket han her gik ud, laa lavt. Medens
hans Ven og samtidige, Jens Juel, inden for Portrætkunsten modtog
en Overlevering af stor Værdi, bl. a. fra Pilo, var Figurmaleriet,
saaledes som vi kender det fra A.s Lærer Mandelbergs store Billeder
til Iliaden (paa Fredensborg), sunket ned til en grov Manierisme
af meget haandværksmæssig Karakter. Og med Rette siger Jul.
Lange, »at det, som Akademiet paa hin Tid meddelte sine Elever
og atter krævede af dem, kun var en aldeles overfladisk Praxis
i at lave et Billede i en Manér, som for den, der ikke saa nøjere til,
kunde minde om Nic. Poussin, le Brun og de øvrige franske
Malere. Naturen kastede man kun et flygtigt Blik paa gjennem en
tankeløst overleveret Kunststils Briller.« Det er sandsynligt, at A.
har arbejdet med paa enkelte af Mandelbergs Billeder til Iliaden.
Herfra gaar da gennem hans Malerkunst en stigende Linie med
en Kulmination i Arbejderne fra 8o'erne; derefter ændrer dens
Karakter sig noget, og i den sidste halve Snes Aar af hans Liv