Bind 1 - Rosekamp

542
Asbjørn.
uden Held; først da den i Sept. s. A. kom til Humber, vandt den
fastere Fod ved stærk Tilslutning af den danske Befolkning i Yorkshire
og Østangel. York erobredes, men da Kong Vilhelm nærmede
sig med sit Rytteri, trak de Danske sig tilbage til Humberflodens
brede Udløb, paa hvis nordlige og sydlige Side de afvekslende
fandt Tilhold, naar Kongens Tropper nærmede sig. Vilhelm greb
da til det voldsomme Middel at lægge Yorkshire og Northumberland
fuldkommen øde, hvorved Ophold i disse Egne og Bistand
fra Befolkningen gjordes umulige. Imidlertid havde Vilhelm indre
Uroligheder at kæmpe med og fandt det nødvendigt at købe de
Danske bort. A. tog mod hans Guld, men tingede sig Ret til at
plyndre ved Kysten indtil Foraaret. Ved St. Hans Dags Tid 1070
vendte Flaaden hjem. Men Kong Svend var misfornøjet med
Udfaldet og forviste A. Senere kom han tilbage, og ved Kongevalget
efter Svend Estridsens Død understøttede han Harald
Hen, der havde hans Datter til Ægte. Under Urolighederne paa
Knud den Helliges Tid stod A. efter Knytlingasagas Beretning paa
de misfornøjedes Side og deltog i Overfaldet paa Kongen i Odense
10. Juli 1086. Han døde s. A. ikke længe efter.
Den angelsachsiske Krønike. Knytlingasaga. E. A. Freeman: The hist. of
the Norman conquest of England, II, 1868; IV, 1871 (se: Index vol. 1879).
James H. Ramsay: The foundations of England, II, 1898, S. 68 ff. Danmarks
Riges Historie, I, 1896—1904, S. 418, 444 f.; 475. Det danske Folks Historie,
11, 1927, S. 23, 26. H. Olrik i Hist. Tidsskr., 6. Rk., IV, 1892—94, S. 255—60.
Johannes Steenstrup.
Ascanius, Peder, 1723—1803, Zoolog. F. 24. Maj 1723 i Aure,
Norge, d. 4. Juni 1803 i Kbh. (Fred. ty.), begr. i Fred. ty. K.s
Kapel. Forældre: Sognepræst Ments Pedersen A. (d. 1740, gift
2° 1735 med Birgithe Marie Ring, d. senest 1767, gift 2 0 med
Kaptajn, senere Oberstløjtnant Joachim Frederik Ausig, ca. 1706
—86) og Clara Marie Schjelderup (d. 1731). Ugift.
A. blev Student 1742 fra Trondhjem, fulgte derefter i Uppsala
Linnés naturhistoriske Forelæsninger og foretog senere paa kongelig
Bekostning en fleraarig Rejse til Mellem- og Sydeuropa. Aaret
efter sin Hjemkomst blev han ansat som Professor i Zoologi og
Mineralogi (1759) ved det kort forinden oprettede økonomisknaturhistoriske
Amfiteater paa Charlottenborg. Denne Institution
staar som et typisk Udtryk for den Interesse, hvormed Datiden
omfattede Naturvidenskaben, og navnlig for de, vistnok i Regelen
ganske overdrevne Forventninger, man gjorde sig om ved Videnskabens
Hjælp at forøge Landets Velstand gennem en rationel Udnyttelse
af de naturlige Hjælpekilder. Dens Levetid blev dog kun