Bind 1 - Rosekamp

Asmundsen, Tyge. 549
Herred. I denne Stilling gjorde han sig meget afholdt, saa at han,
da han allerede i Okt. 1560 valgtes til Biskop i Lund, af Universitetet
kunde modtage det skønneste Vidnesbyrd baade om sin Gerning
og sit Levned. Den Afskedsprædiken, han holdt i Frue Kirke,
bevaredes længe i Afskrift som et Mønster paa, hvordan en saadan
»Aftakkelse« skulde gøres. Nogen Tid efter sin Tiltrædelse af Bispeembedet
modtog han et nyt hædrende Bevis paa sine tidligere
Kollegers Agtelse, idet Niels Hemmingsen tilegnede ham sin
berømte Pastoralteologi (1562) i Anledning af de Samtaler, de
oftere havde haft om Kirkens Brøst og Tarv, især om Ønskeligheden
af en strengere Kirketugt. Som Biskop viste T. A. sig da
ogsaa som en praktisk Kirkemand af melanchtonisk Farve, nidkær
for at højne Gejstlighedens Stilling baade med Hensyn til Lære
og Liv. De talrige Synodalmonita, han har meddelt, vidner saavel
om hans Iver for at faa afskaffet katolske Levn som om hans energiske
Bestræbelser for at fremme Uniformiteten i Kirkeceremonierne,
Katekismeundervisningen og Kirketugten. Med særligt
Eftertryk indskærpede han Præsterne at holde sig til deres egne
Sogne og ikke befatte sig med andre Menigheder, ligesom han
ogsaa lagde megen Vægt paa Ordinationseden, som i sin ældste
kendte Skikkelse foreligger i den Form, han har givet den (1564).
Den indeholder paa een Gang en Læreforpligtelse og en almindelig
Lydighedserklæring. — De sytten Aar, hvori T. A. forestod Lunde
Stift, var i øvrigt en urolig og næppe synderlig glædelig Tid for
ham, ikke blot fordi Syvaarskrigen haardt hjemsøgte Stiftet, men
ogsaa fordi han selv baade med Adelige og Gejstlige havde forskellige
Stridigheder, der ikke altid fik det bedste Udfald for ham.
Særlig pinligt virkede det, at en løsagtig Præstekone 1572 beskyldte
Biskoppen for at have staaet i Forhold til sig. T. A. blev vel frikendt
af en Kommissionsdomstol, men denne opsigtvækkende Sag
har formodentlig været medvirkende til, at han 1577 — træt af
Bryderier og Krænkelser — nedlagde sit Bispeembede. Sine sidste
Aar henlevede han som Kannik i Lund. Han synes at have ejet
et ret betydeligt Bibliotek.
E. Vinding: Regia Academia Hauniensis, 1665, S. 108. Kirkehist. Saml.,
2. Rk., IV, 1867—68, S. 326—58; 3. Rk., IV, 1882—84, S. 470—71. H. F.
Rørdam: Kbh.s Universitets Hist. 1537—1621, II, 1869—72, S. 528—36;
IV, 1868—74, S. 97. Synodalmonita i H. F. Rørdam: Monumenta hist.
Dan., 2. Rk., II, 1887, S. 285 ff. O. Walde i Nord. tidskr. f. bok- och biblioteksvåsen,
XIX, 1932, S. 60 f. Bjøm Kornerup.
Asmussen, Andreas Frederik, 1840—1914, Departementschef.
F. 15. Nov. 1840 i Flensborg, d. 8. Aug. 1914 paa Frbg., begr. sst.