Bind 1 - Rosekamp

372
Andersen, Joachim.
Pædagog og har bl. a. uddannet Flautisterne Prill og Leuwen.
En Tungelammelse afbrød 1892 hans Virksomhed, og han kastede
sig herefter over Direktion og Komposition. Han havde flere
Gange haft Lejlighed til at lede Filharmonikerne, bl. a. ved nogle
Sommerkoncerter i Scheweningen, og som den drevne Orkestermand,
han i øvrigt var, havde han ikke vanskeligt ved efter 1893
at være vendt hjem at lede en Række Symfonikoncerter, der forsøgsvis
gaves i Odd-Fellow-Palæet. Som en Fortsættelse heraf kom,
navnlig ved Musikhandlerfirmaet Wilh. Hansens Mellemkomst,
de saakaldte Palækoncerter i Stand (1895). Sommeren 1895 ledede
han ogsaa de store Orkesterkoncerter paa Udstillingen i Ltibeck,
og faa Aar efter (1898) blev han Kapelmester ved Koncertsalen i
Tivoli, hvilken Post stod ledig efter Georg Lumbyes Afgang 1897, og
hvor Koncerterne en Tid havde været ledet af daværende Koncertmester
Schnedler-Petersen, hvis Symfonikoncerter A. fortsatte; desuden
var A. Dirigent ved Kommunens Frikoncerter i Rosenborg
Have fra 1899. Sine Erfaringer i Orkesterarbejdet frugtbargjorde
han for andre i den af ham selv (1896) stiftede Orkesterskole. Alle
disse Virksomheder passede han til sin Død.
A. var ingen ejendommelig Dirigent, men baade myndig og
elegant med et vist kosmopolitisk Sving; hans Forbillede var sikkert
Hans v. Bulow, under hvem han selv havde spillet i Berlin. Paa
Palækoncerterne og ved Symfonikoncerterne i Tivoli fik han gennemspillet
et mægtigt Repertoire, saaledes at disse Koncerter blev
af overordentlig opdragende Betydning for dansk Musikliv: Bach,
Håndel, Gluck, Rameau, Wienerklassikerne (samtlige Beethovens
Symfonier, en Række Mozart'ske Ouverturer samt adskillige
Symfonier ud over de tre »store«, desuden et Udvalg af Haydns),
de tyske Romantikere frem til Brahms og Wagner (A. yndede store
Koncerter udelukkende helliget Wagner) og nytysk Musik frem
til Rich. Strauss, en Mængde russisk, italiensk, slavisk og fransk
nyere Musik, Program-Symfonier af Liszt, Saint-Saéns og Raff;
efterhaanden blev ogsaa Kammermusikken taget med, desuden
Korværker, Klaverkoncerter, Solosange etc. Særlig Vægt blev lagt
paa de nordiske Kompositioner, af hvilke adskillige fik deres
Førsteopførelse her.
Som Komponist beskæftigede A. sig især med Komposition af
Fløjtemusik (Fløjte og Klaver eller Fløjte og Orkester — dog er
»Christian X.s Honnørmarch« af A.); han skrev dels en Række smaa
Stemningsstykker (»Réverie«, »Nocturne«, »Solitude«, »Au bord de
la mer«, »Album-Blatt« etc), dels de større Koncertstykker Op. 3,
Ballade Op. 5, Capriccio Op. 58, m. m., dels Danse og Opera-