Bind 1 - Rosekamp

Andræ, C. G. 435
danske Gradmaaling (1853—84), at A. har erhvervet sig et anset
Navn som en paa sit Omraade fremragende Videnskabsmand.
1853 var det blevet overdraget ham at bearbejde det af H. C.
Schumacher samlede Materiale til en Gradmaaling og at supplere
dette Materiale til et med den oprindelige Schumacher'ske Plan
overensstemmende Hele. Denne Opgave løste A., og Beretningen
derom foreligger i det af ham udgivne omfangsrige Værk »Den
danske Gradmaaling« (I—IV, 1867—84). Til Trods for de Vanskeligheder,
som Studiet af et paa Dansk udgivet Skrift maa frembyde
for Udlændinge, tildrog dette Arbejde sig hurtigt særlig Opmærksomhed
hos de mest kompetente sagkyndige, navnlig i Tyskland
og Italien. Grunden hertil er ikke alene at søge i de praktiske
Resultater, som det bragte, men særlig i de fortrinlige teoretiske
Undersøgelser over Fejlenes Kompensation og i den selvstændige
og elegante Behandling af de geodætiske Hovedproblemer, som
udmærker det. Der er her særlig Grund til at fremhæve A.s Opfindelse
Fejlellipsen, ved Hjælp af hvilken man er i Stand til at
bestemme Fejlenes Størrelse i en hvilken som helst Retning ud fra
det betragtede Punkt. Den bekendte Astronom og Geodæt C. A. F.
Peters udtalte i »Astron. Nachrichten« Nr. 1741, 1869, om 1. Bd.,
at det bragte Resultater, som forener den højeste Grad af Skarphed
med en Elegance, der overtræffer alt, hvad man tidligere har
kendt, og at nævnte Værk er det første, som har ført den teoretiske
Geodæsi væsentlig ud over det Standpunkt, der betegnes ved de
klassiske Arbejder af Gauss og Bessel. Karakteristisk for A. er den
omhyggelige Gennemarbejdelse af ethvert Problem, han behandler.
Det er ikke nok, at al Uklarhed hæves; men Resultaterne skal
tillige fremtræde i simple Former og naas ad en saa jævn og elementær
Vej som vel muligt. Derfor er der hos ham et langt Skridt
imellem den første Bearbejdelse af et Problem og den endelige
Form, hvori det fremtræder, og det er kun forholdsvis faa af de
mange interessante Opgaver, som har beskæftiget ham, der er
naaet frem til Offentliggørelse; han synes i ualmindelig ringe Grad
at have følt Trang til uden ydre Foranledning at udgive sine
Arbejder. — Foruden Hovedværket »Den danske Gradmaaling«
har A. i Tidens Løb offentliggjort en Del mindre Afhandlinger,
særlig i Oversigterne over Videnskabernes Selskabs Forhandlinger,
i »Astron. Nachrichten« og i den europæiske Gradmaalings
Generalberetninger. — Efter at A. havde udsendt sidste Bind af
sit Hovedværk, følte Skaberen af den danske Geodæsi sig for gammel
til at begynde paa nye geodætiske Opgaver, og han trak sig tilbage
fra Stillingen som Direktør.
28*