Bind 1 - Rosekamp

256 Aller, Carl.
Med sikker økonomisk Sans forbandt A. Forstaaelsen af, at betydelige
Opgaver kræver betydelige Udgifter, — selv øvede han
megen Godgørenhed og var sit Personale en god Mand. — »Familiejournalen«s
Oplag steg fra 4 000 i 1877 til 34 000 i 1879, 260 000
i 1907 og 790 000 i 1926; en svensk Udgave var oprettet 1895, en
norsk 1897. 1906 flyttede Etablissementet ind i de nyopførte
Trykkeribygninger paa Valbygaard, hvor de efterhaanden paakrævede
Udvidelser har kunnet foretages. 1912 anlagdes her en
egen Papirfabrik, og n. A. udvidedes Bladet ved Indlemmelse af
Romantillæg og Ugerevy fra 21 til 40 Sider. »Allers illustrerede
Konversationsleksikon« udgaves fra 1892 i 6 Bind, 2. Udg. 1906
—10. 1900 købte A. Bianco Lunos Bogtrykkeri. Den samlede
Forretning overgik 1930 til et Aktieselskab med A.s to Sønner
Axel A. (f. 1872) og Valdemar A. (f. 1875) som Direktører. —
R. 1915. — Litografi af Britze (1927) efter Fotografi.
Tillæg til 111. Familiejournal, 12. Jan. 1902. Ved C. A.s 70 Aars Fødsels-
dag ' I915 " Paul Læssøe Muller.
Aller up, Mathias Peter, 1799—1858, Jernstøber og Maskinfabrikant.
F. 23. Nov. 1799 i Kbh. (Holmens), d. 17. Nov. 1858 paa
en Rejse i Korsør, begr. i Odense. Forældre: Vinhandler Johan
Gottlieb Meyer A. (1773—1806) og Karen Marie Krollerup (f.
1777). Gift 7. Maj 1824 i Kbh. (Trin.) med Else Christine
Friederichsdatter Seier, kaldet Gjødt, f. 28. Juli 1796 i Slagelse,
d. 31. Maj 1881 i Odense, D. af Skomager Svend Friederich
Kiøbenhavner og Anne Marie Holm (gift i° med Garvermester
Johan Christian Seier, 2° 1804 med Garvermester Johan Henrik
Gjødt, ca. 1767—1826).
A. stod i Lære hos Snedkermester Velschou i Kbh. og blev senere
Modelsnedker hos Jernstøber Henrik Meldahl paa Vesterbro.
Vokset op i et fattigt Hjem og fra Barndommen vænnet til Nøjsomhed
naaede han tidligt trods beskedne Indtægter at faa sammensparet
en lille Kapital, og med denne i Ryggen udvandrede
han til Fyn og begyndte som selvstændig Erhvervsdrivende. Med
kgl. Privilegium af 11. Juni 1836 grundlagde han, dels ved egne
Midler, dels ved Støtte fra nogle fynske Godsejere og et rentefrit
Laan fra det patriotiske Selskab, et Jernstøberi i Odense. Jernstøberiet,
der var det første paa Fyn og det tredie i Danmark uden
for Kbh., begyndte i en lille Bindingsværks-Rønne, men tog hurtigt
et betydeligt Opsving, idet A. med et for den Tids Provinsfabrikanter
usædvanligt Fremsyn ledede og udbyggede det med de nyeste
tekniske Hjælpemidler. A. lagde Hovedvægten paa Fremstilling