Bind 1 - Rosekamp

Andersen, JV. 381
klar Besked om saa at sige alt vedrørende Færøerne i det 17. Aarh.
At der kan rettes Indvendinger mod Forfatterens personlige
Anskuelser, f. Eks. om Forholdene i Gabel-Tiden, er en Sag for
sig. — 1895 blev A. Herredsfoged i Kjær Herred med Bolig i Nørre
Sundby og blev ved denne Bys Oprettelse til Købstad 1900 dens
første Byfoged og Borgmester. Virksom som han var, deltog han
med Lyst og Energi i Arbejdet for Byens Udvikling, og her var
det særlig Havnen, som han ofrede et stort personligt Arbejde.
1917 trak han sig tilbage som Borgmester, og da den nye Retsreform
traadte i Kraft 1919, tillige som By- og Herredsfoged. —
R. 1909. — Maleri af Georg Schjelderup 1907.
Dimmalætting, 1896, Nr. 8. Aalborg Venstreblad 24. og 29. Nov. 1919.
Aalborg Amtstid. 27. og 30. Nov. s. A. Aalborg Stiftstid. 29. Nov. s. A.
Anton Degn.
Andersen, Niels, 1826—1907, Politiker. F. 28. Maj 1826 i
Eskør, Husby Sogn, Fyn, d. 3. April 1907 i Kbh., begr. i Husby.
Forældre: Gaardfæster Anders Nielsen (1803—47) og Mette Marie
Pedersdatter (1798—1859). Gift 13. Juli 1849 i Husby med Pederlene
Larsdatter, f. 11. Sept. 1828 i Sønder Aaby, d. 24. Marts 1913
i Kbh., D. af Gaardfæster, Præstegaardsforpagter Lars Pedersen
(1801—63) og Karen Sørensdatter (1801—38).
A. blev 1849 Gaardfæster i sin Fødeby og var 1854—85 Medlem
af Sogneraadet, 1868—85 dets Formand. Han valgtes 1858 til
Folketinget i Middelfart som Venstremand, men kom tidligt til
at høre til de saakaldte »uafhængige«, der fjernede sig fra J. A.
Hansen. Under Grundlovskampen 1865—66 var han en af de
»bevægelige Bønder«, ønskede oprindelig Junigrundloven tilbage,
men blev snart betænkelig og gik som en af de »syv vise Bønder«
ved afgørende Afstemninger mod J. A. Hansen. Han stemte Ja
til det endelige Forlig, men faldt i sin Kreds 1866 for en Nej-
Stemmer. S. A. valgtes han i Assens, forlod i de følgende Aar helt
Venstre og vandrede gennem Mellempartiet over i Højre, hvor
han blev en behændig og meget brugt Agitator. Han faldt for
Jørgen Pedersen 1876, men valgtes n. A. i Kerteminde, hvor han
genvalgtes, til han 1895 trak sig tilbage. Fra 1886 var han Klasselotterikollektør
i Kbh. Han øvede til Tider en vis Indflydelse i
Landbo- og Jernbanespørgsmaal, saaledes paa Fæsteloven af 9.
Marts 1872 og de fynske Jernbanelove 1861 og 1863; i øvrigt laa
hans Betydning mest paa det agitatoriske og organisatoriske
Omraade, hvor han samarbejdede med Lars Dinesen. — DM.
1876. R. 1892. — Træsnit fra 1877 og 1887.