Bind 1 - Rosekamp

466 Ansgar.
Martin af Tours; og at han personlig delte sin Tids Relikvie- og
Undertro, viser ogsaa det endnu bevarede Skrift (jfr. Monumenta
Germ. Script., II), han forfattede om den hl. Willehads Mirakler
(Bremens første Biskop). Tabt synes derimod hans »Pigmenta«
(»Røgelseskorn«, Bønner til Davids Psalmer); det Skrift, som J. M.
Lappenberg 1844 udgav som A.s Pigmenta, er næppe hans (jfr.
L. de Moreau: St. Anschaire, 1930). — Sluttelig maa bemærkes,
at »Vita Anskarii« foruden at være Grundlaget for A.s Biografi
er af fremtrædende Værdi ved de Bidrag, det giver til virkelig
nordisk Hedenskabs Forstaaelse. — Mindesmærke af Wiedewelt
paa Jægerspris 1781. Statuer ved Frederikskirken i Kbh. af Th.
Stein 1894 og ved Ansgarkirken sst. af Elo 1927.
Vita Anskarii, rec. G. Waitz (Script, rer. Germ., Skoleudg.), 1884. A.s
Levned, overs, af P. A. Fenger m. Noter af Ff. Olrik, Q. Udg., 1910. Wilh,
Peitz: Rimberts Vita A. in ihrer ursprungl. Gestalt (i Zeitschr. f. Hamburg.
Gesch., 1918). W. Levison : Die echte u. die verfålschte Gestalt von Rimberts
Vita Anskarii (i Zeitschr. f. Hamburg. Gesch., 1919). W. Levison: Zur
Wurdigung von Rimberts Vita A. (Schriften des Vereins f. schlesw.-holst.
Kirchengesch., 1926—28). F. Curschmann: Die ålteren Papsturkunden des
Erzbistums Hamburg, 1909. O. Kolsrud i (Norsk) Hist. Tidsskr., 5. Rk., I,
1912, S. 280—316. A. D. Jørgensen: Den nordiske Kirkes Grundlæggelse og
første Udvikling, 1874—78. Chr. Reuter: Ebbo v. Rheims u. Ansgar (i Hist.
Zeitschr., 3. Folge, IX, 1910, S. 237—84). H. v. Schubert: A. u. die Anfånge
der schlesw.-holst. Kirchengesch., 1901 (i Beitråge u. Mitteil. des Vereins f.
schl.-holst. Kirchengesch.). J. Oskar Andersen: A.s Betydning for det nordiske
Missionsarbejde (i Nord. Miss.-Tidsskr., 3. Rk., V, 1926, S. 97—123). M. Th.
Nielsen: A., hans Tid og Værk, 1923. H. Wijkmark: Svensk kyrkohistoria, I,
2, 1931. Sune Lindquist: St. A., hans vårld och verk, I (Norden och A.), 1930.
J. Oskar Andersen.
Anthon, George (Georg) David, 1714—81, Arkitekt. F. 1. Okt.
1714 i Strasburg, Ueckermark i Brandenburg, d. 30. Aug. 1781
i Kbh., begr. sst. (Petri). Forældrene har muligvis været Murermester
Mathias A. (ca. 1688—1763), der 1747—63 havde Kontrakt
om den aarlige Vedligeholdelse af Frbg. Slot, og Maria A.,
der blev begravet fra Petri K. 18. Okt. 1770, 81 Aar gammel. Gift
28. April 1755 i Kbh. (Petri) med (Anna) Margrethe Eigtved, antagelig
døbt 17. Sept. 1730 i Valsølille, d. 2. Aug. 1816 i Ringsted,
D. af Landsoldat Jens Madsen (E.) og Kirsten Pedersdatter.
A., som af Profession var Murer, blev 1738 Tegner hos N. Eigtved,
i hvis Hus han boede, og hvis Broderdatter han ægtede. 1751 fik
han ved hans Anbefaling Bestalling som Bygningsinspektør, s. A.
tog han Borgerskab som Murermester. Efter Thuras Død blev han
1760 kgl. Bygmester i Jylland og Fyn, og da Fortling døde 1761,