Bind 1 - Rosekamp

Andersen, Cilius. 317
Af hans Billeder hænger »Husholderske søges« i Aalborg, »Moder
med Barn« i Horsens, »Ved Aften hos den gamle Antikvitetshandler«
(1908) i Odense og »Frokost ventes« (1895) i Ribe. A. begyndte
som realistisk Folkelivsskildrer med socialt prægede, dystert
betonede Malerier (»En Barnebegravelse«, »En Forstadskvinde«
(1893)), men hans elskværdige Lune førte ham snart over til Genrebilledet,
og han har givet en Række nette og muntre Skildringer
af Folkelivet i Italien og i Danmark; ligeledes har han malet mange
Smaabilleder med antik Staffage, Fauner o. 1. Det var en solid,
ikke særlig kræsen Kunst, let tilgængelig for Publikum og derfor
ganske populær. A. har ogsaa malet Portrætter. — Han har
udsendt en Række Raderinger, ikke mindst med Landskabsmotiv er
fra. Odense-Egnen, hvor han boede. — Selvportræt (Radering)
(1906). Studie af Knud Larsen. Tegning af Resen Steenstrup.
Portrætteret paa Gruppebillede af V. Pacht i Kunstnerforeningen
af 18. Nov. (1904).
111. Tid. 17. Sept. 1905. 0. Andrup.
Andersen, Clara Elisabeth, 1826—95, Forfatterinde. F. 13. Maj
1826 i Kbh. (Slotsk.), d. 28. Aug. 1895 sst., begr. sst. (Holmens).
Forældre: Kgl. Kapelmusikus Caspar Heinrich Bernhard A. (1790
—1832) og Skuespillerinde Birgitte Elisabeth Olsen (se Andersen,
Birgitte).
Teaterinteressen var C. A. i Kødet baaren, og hun begyndte
tidligt at skrive smaa dramatiske Forsøg. 1848 skrev hun Skuespillet
»En Evadatter« og sendte det anonymt til Henrik Hertz,
der gav hende en opmuntrende Kritik. Det var dog først ved
Høedts Interesse og Medvirken, at Stykket 1855 kom op paa Hofteatret,
hvor det gjorde Lykke. Senere fik hun paa Det kgl. Teater
opført syv Lystspil: »En Velgjørers Testament« (1858), »Rosa og
Rosita« (1862), hendes betydeligste Arbejde, »En Theaterhistorie
under Ludvig XIV« (1862), »En nyttig Onkel« (1866), »Grøns
Fødselsdag« (1870), »De lykkeligste Børn« (1871) og »Sandt og
Usandt« (1873). Hendes Skuespil gjorde ikke blot Lykke hos det
store Publikum. Tidens ledende Kritiker, Clemens Petersen,
beundrede stærkt »Rosa og Rosita« og antydede Muligheden af,
at det snarere var en Bearbejdelse af en spansk eller italiensk
Komedie end et originalt dansk Lystspil. For at afvise denne
Formodning oplyste Forfatterinden, at Motivet var taget fra en
jødisk Novellette, med hvilken Stykket i øvrigt ikke havde nogen
Lighed, hverken i Scenegang eller Dialog. Under et af Clara A.s
Besøg i Paris kom den bekendte Skuespiller og Forfatter Régnier