Bind 1 - Rosekamp

524
Arnoldt, Hans Jacob.
Arnoldt, Hans Jacob, 1669—1758, Officer. F. 21. April 1669 paa
Haugen i Spydeberg Sogn i Norge, d. 24. Dec. 1758 i Kristiania,
begr. i Gjerpen K. Forældre: Kaptajn, senere Generalmajor Johan
A. (s. d.) og 1. Hustru. Gift 30. Nov. 1702 med sin Faders Stifdatter
Karen de Tonsberg, d. 1734.
A. blev 1687 Fændrik ved Faderens Regiment og 1690 Løjtnant.
N. A. var han med Gardebataillonen i engelsk Sold i Irland, 1693
Kaptajn i den Bataillon, »Dronningen«, der var i Flandern. 1702
fik han Majors Karakter i Livgarden til Fods og blev n. A. virkelig
Major, 1707 Oberstløjtnant ved Fursmans berømte Landdragoner,
der senere »forfremmedes« til Kyradsérregiment. N. A. vendte
han tilbage til Dronningens Livregiment. I Slaget ved Helsingborg
171 o blev han saaret og fanget, men udveksledes og blev Chef
for Riberske nationale Infanteriregiment, som han n. A. byttede
med 2. Danske Geworbne. Efter Tønnings Erobring 1714 ledede
han Sløjfningen af dens Værker. 1716 blev han Kommandør over
Livgarden til Fods. 1717 udnævntes han til Generalmajor og
Medlem af »Norske Kommission«, der blev tilforordnet Overkommandoen
i Norge under Kampen med Karl XII. og som øvede
betydelig Indflydelse saavel paa det økonomiske som det egentlig
militære Omraade. En anonym Beretter (vistnok Amtmand Hans
Nobel) karakteriserer 1718 overfor Oversekretær Gabel A.s Forhold
med disse Ord: »Generalmajor A. er i Slægt med Alverden her
[jfr. Faderens mange Giftermaal] og støtter ivrigt den intrigante
Stiftamtmand de Tonsberg« — i dennes Kamp mod Vicestatholder
Krag og den kommanderende General Liitzow. 1719 var A. Fører
for det Korps, der fra Norge skulde føres ad Søvejen til Angreb
paa Marstrand og Goteborg, men som paa Grund af Modvind
ikke naaede til Bestemmelsesstedet.
I de følgende Aar anvendtes A. i flere Kommissioner og var
bl. a. ogsaa ekstraordinær Gesandt i Sverige 1722—24. 1728 blev
han Kommandant i Rendsborg, 1733 Generalløjtnant og øverstbefalende
over Infanteriet i Hertugdømmerne, 1736 kommanderende
General i Norge og øverstbefalende over alle norske Fæstninger.
Da J. L. Holstein 1738 søgte at faa Søndagseksercitsen ved
Landmilitsen henlagt til en Hverdag, var A. en af hans ivrigste
Modstandere. 1739 blev han General af Infanteriet og fik 1746
Rang foran titulære Gehejmeraader. 1749 udnævntes han til Feltmarskal,
noget enestaaende for en ikke-fyrstelig, og havde Kongen
som Gæst i sin Gaard i Kristiania. Han grundlagde den frie
matematiske Skole i Kristiania og var dens Direktør fra 1750 til
sin Død. 1752 fik han Rang med Gehejmeraader i Konseillet.