Bind 1 - Rosekamp

Arason, Jån. 483
Kirken, medens den afdøde Biskop Gizur opgravedes som Kætter
og jordedes uden for Kirkegaarden. Den katolske Tro genindførtes
overalt i Stiftet, og de inddragne Klostre genoprettedes.
Af J. A.s Modstandere var nu først og fremmest Da8i Guomundsson
tilbage, og for at faa en Dom over ham begav J. A. sig
med sine to førnævnte Sønner i Okt. 1550 til hans Hjemstavn.
Togtet var daarlig forberedt, og det lykkedes Da&i at overrumple
sine Fjender og tage dem til Fange paa den ham tilhørende Gaard
Sau&afell, som de havde besat. Man sendte nu Bud efter den
kongelige Befalingsmands Fuldmægtig, den danske Christian »Skriver«,
og der blev nedsat en Domstol, som dømte, at Fangerne skulde
forvares til næste Alting, hvor den endelige Afgørelse af deres Sag
skulde tages. Derpaa førtes de til Skålholt. I Følget befandt sig
bl. a. Da5i og Christian Skriver samt den nu løsgivne Biskop
Marteinn. I Skålholt viste det sig, at ingen vovede at paatage sig
Ansvaret for Fangernes Forvaring, og man besluttede da, til Trods
for Dommen og uden at nogen ny Dom blev afsagt, at aflive dem.
Halshugningen foregik 7. Nov. 1550 tæt uden for Bispegaarden.
Befolkningens Sympati synes allerede dengang (for ikke at tale om
senere Tider, da J. A. er blevet betragtet som en Nationalhelt)
at have været paa de henrettedes Side. Særlig paa Nordlandet var
Harmen stor, hvilket bl. a. viste sig deri, at nordlandske Fiskere
den følgende Vinter opsøgte Christian Skriver og andre Danske
og dræbte dem. Næste Sommer (1551) kom fire danske Krigsskibe
til Island med Ordre til at hente J. A. og hans Sønner, idet Efterretningen
om deres Henrettelse endnu ikke var naaet til Kbh.
Reformationens Indførelse blev nu uden Modstand vedtaget paa
Nordlandet, og en luthersk sindet Præst blev valgt til J. A.s Efterfølger.
Til J. A.s vigtige Rolle i Islands almindelige Historie kommer
hans Stilling som Tidens største Digter. Han fortsætter i sine større
Kvad den kirkelige katolske Digtnings Tradition, saaledes som den
i de foregaaende Aarhundreder havde udviklet sig paa Island,
uden dybere Originalitet, men med religiøs Følelse og versifikatorisk
Dygtighed. Videre findes der af ham spøgende og satiriske
Lejlighedsvers, hvoraf flere sigter til hans Livs bevægede Hændelser.
Ogsaa paa anden Maade har J. A. Betydning for Islands Litteraturhistorie,
idet han var den første, der indførte Bogtrykkerkunsten,
da han i Begyndelsen af 1530'erne indkaldte en svensk Trykker.
Pressens Virksomhed synes dog kun at have været ringe
i hans Tid. Man har Efterretninger om, at han lod trykke et
»Breviarium Holense« samt en islandsk Oversættelse af de fire
31*