Bind 1 - Rosekamp

48o Arason, Jån.
for et ældre Tidspunkt) paa Gaarden Gryta i Eyjafjor&ur, d. 7. Nov.
1550 i Skålholt, begr. sst., n. A. nyttet til Domkirken i Holar. Forældre:
Ari SigurSsson og Elen Magnusdottir (levede endnu 1519).
Under de trange Kaar i Barndomshjemmet gik J. A. tidlig til
Haande ved Arbejdet i det nærliggende Kloster Munka-Werå og
fik her de for en gejstlig uundværligste Kundskaber. Efter at være
blevet præsteviet steg han snart i Anseelse (han nævnes som Præst
1507, som Præst til Hrafnagil 1508, som Provst 1509, som Økonom
for Domkirken paa Holar 1515) og blev paa forskellige Maader
begunstiget af Biskoppen paa Holar. Han viste sig som en velbegavet,
energisk og selvraadig Mand, der kraftigt arbejdede for
at øge sin Indflydelse og Formue. Som det var Skik paa Island
blandt de katolske gejstlige, levede han sammen med en Kvinde;
denne, ved Navn Helga Sigur5ardottir, fødte ham talrige Børn,
som han offentlig anerkendte som sine. Da Bispestolen paa Holar
1520 blev ledig, fik J. A. den midlertidige Bestyrelse af Embedet.
Den endelige Besættelse tilkom den trondhjemske Ærkebiskop, som
paa dette Tidspunkt var Erik Valkendorf, men denne forlod sit
Stift inden Sagens Afgørelse, og Domkapitlet synes at være optraadt
temmelig vaklende. Paa den ene Side tilskrev man Holar Stifts
Præsteskab, at Stiftets gejstlige selv kunde vælge sig en Biskop,
hvorefter J. A. blev valgt. Paa den anden Side overdrog man den
nyvalgte Skålholt-Biskop Ogmundur Pålsson, som 1522 vendte
hjem fra sin Indvielse, at være det ledige Bispedømmes midlertidige
Bestyrer. Da denne søgte at gøre sin Indflydelse gældende, udbrød
der en bitter Strid mellem ham og J. A., som støttedes af Stiftets
Præster. Ved sin Raadsnarhed og Uforsagthed naaede J. A., til
Trods for Skålholt-Biskoppens Modstand, at faa sit Valg anerkendt
af Frederik I. samt godkendt i Norge 1524, og n. A. kunde han som
indviet Biskop vende tilbage til Island (Ærkebiskoppens Vielsesattest
er dateret 7. Sept. 1524). Forholdet til Biskop Ogmundur
var foreløbig meget spændt, saa at de endogsaa paa Altinget begge
mødte op med stort væbnet Følge, men antog efterhaanden mere
venskabelige Former, bl. a. vistnok paa Grund af fælles Frygt for
Reformationen.
Før J. A. blev Biskop, var han blevet en velhavende Mand, og
ogsaa i sin nye Stilling var han ivrig efter at udvide sin Formue,
som snart blev meget betydelig. Samtidig virkede han med Held
for at berige Bispestolen. Heri fulgte han sine Forgængeres Eksempel,
dog uden som disse at gøre sig forhadt ved uforholdsmæssig
Strenghed. Hans Børn favoriseredes paa mange Maader. En af
Sønnerne, Ari, blev Lagmand (1530), tre andre Sønner blev