Bind 1 - Rosekamp

476 Appel, Jacob.
fatterskab er med Undtagelse af en populær Bog om Lynaflederen
(1894) saa godt som udelukkende knyttet til hans Undervisning
(saaledes »Historisk Fysik«, 1896—97 (ny Udg. 1906—07) og
»Regnebog. Udg. af Foreningen f. Høj- og Landbrugsskoler«,
I—IV (1892—93), begge i Samarbejde med Poul la Cour) eller
mindre Artikler i Tidsskrifter og Højskolens Aarsskrift. I Skolen
havde han sit Arbejde, fra først af i Fysik, Matematik og Regning,
og han havde en sjælden Evne til at gøre disse Fag levende; han
er som Lærer i disse Fag Elev af C. Christiansen og Poul la Cour,
men selvstændig i sin Fremstilling. I Midten af go'erne begyndte
han ogsaa at undervise i Sjælelære (væsentlig i Tilslutning til L.
Feilberg) og visse Sider af Samfundslæren, senere ogsaa at holde
historiske Foredrag (nyere Historie) uden dog at slippe sine oprindelige
Fag. Baade som Lærer og som Leder af Skolen øvede han
en betydelig Indflydelse; han var væsentlig anderledes indstillet
end Schrøder, havde et langt skarpere Blik for Farerne ved ikke
at se Vanskelighederne i Øjnene, og blev derfor mere en forsigtig
Vejleder for de unge end en dristig Tilskynder. Hans Undervisning
gav i Reglen mere en klar Fremstilling af Problemerne end Anvisning
til Løsning af disse.
Skønt A. tidlig var interesseret i Samfundsspørgsmaal, vilde han
dog i lang Tid ikke gaa ind i aktiv Politik, ligesom han aldrig lod
sig vælge ind i Rigsdagen. Han var Medlem af Kommissionen
angaaende Folkeskolens Tilsyn (1909—10) og af Skolekommissionen
1919, men maatte gaa ud, da han 1920 blev Minister. Ligeledes
var han fra 1928 til sin Død Medlem af det kirkelige Udvalg.
Da han 1910 blev Minister, svækkedes hans Indflydelse maaske
noget derved, at han ikke var Rigsdagsmand, men paa det kirkepolitiske
Omraade gennemførte han dog ikke blot Loven om
Menighedsraad af 10. Maj 1912 og Præstelønningsloven (1913),
men ogsaa den lille Lov om Kirkers Brug af 1. April 1911 (jfr.
Anordning af 19. Juni 1913 og Bekendtgørelse af 29. Maj 1913)
I hans anden Ministertid blev hans Hovedopgave at sikre den
frisindede Ordning af Skoleforholdene i de sønderjyske Landsdele,
som han som Skoledirektør for disse havde truffet, og dette lykkedes
ved Lov af 30. Juni 1920 og senere Tillæg; hans Opposition mod
J. C. Christensens Kirkepolitik havde derimod ingen Fremgang,
og det var ham utvivlsomt efter denne Ministertid en Lettelse at
vende tilbage til Skolen.
A., som bag et ofte noget afvisende Væsen gemte en varm
Følelse baade for Sager og Personer, tog paa mange andre Maader
Del i det offentlige Liv. Hedeplantningen havde en varm Ven i