Bind 1 - Rosekamp

Andræ, C. G. 427
Under Treaarskrigen anvendtes A. ikke til aktiv Tjeneste paa
Krigsskuepladsen, men i Tschernings Tid tildeltes der ham dog
inden for Generalstaben det Hverv at holde Kontrol med Troppernes
Styrke og Fordeling, ligesom der overdroges ham en kortvarig
Sendelse fra Ministeriet til General Hansen paa Als. Efter
at Hansen, som aldrig var A. venligsindet og misbilligede, at han
havde modtaget Valg til den grundlovgivende Rigsforsamling,
havde overtaget Krigsministeriet, blev der derimod ikke tildelt
ham noget vigtigere militært Hverv.
A. havde under alt dette vel ikke været nogen uinteresseret
Tilskuer til den hjemlige politiske Udvikling, men en Tilskuer
var han. Hans Omgangskreds stod overvejende fremmed over for
40'ernes politiske Oppositionsbevægelse, og selv afholdt han sig
fra enhver Deltagelse i den. Visse Berøringspunkter var der dog.
Han vidstes at være en skarp Kritiker af Forholdene inden for
Hæren og af Christian VI11, s Regeringssystem og ligeledes en
oprigtig Ven af den konstitutionelle Styreform. Dertil nød han et
velfortjent Ry for Intelligens og Selvstændighed. Dette forklarer,
at Martsministeriet gjorde ham til kongevalgt Medlem af den
grundlovgivende Rigsforsamling. I denne var han ikke nogen
hyppig Taler og blev ikke Medlem af Grundlovsudvalget, men hans
Udtalelser hørtes altid med Opmærksomhed og Respekt. Han gik
ikke ind i nogen af de bestaaende Grupper, men hævdede sig
allerede da som en udpræget »Ener«. Af hans Udtalelser angaaende
særlige Spørgsmaal kan fremhæves hans stærke Krav om Beskyttelse
for Embedsmændenes politiske Uafhængighed og økonomiske
Stilling og hans Modstand ved Behandlingen af Værnepligtsloven
mod Stillingssystemets Ophævelse. Mest bemærket blev dog hans
Forslag angaaende Repræsentationssystemet. Han var da som
senere en udpræget Forkæmper for Etkammersystemet, men vilde
bygge det, ikke som Bondevennerne paa den almindelige Valgret
alene, men paa en Kombination af denne med Censusvalg, hvilket
dog kun kunde samle et Mindretal om sig. Der havde altsaa paa
Rigsforsamlingen vist sig en dybtgaaende Modsætning mellem A.
og det bondevenlige Venstre, men dette havde dog følt sig saa
tiltalt af det nøgternt-kritiske i hans Naturel og af den selvstændige
Stilling, han indtog over for det nationalliberale Centrum, at man
besluttede sig til at anbefale ham til Valg i Faaborgkredseh, hvor
han i Dec. 1849 valgtes til Folketingsmand. Der blev i den første
ordinære Rigsdag lagt stort Beslag paa A.s Arbejdskraft, idet han
væsentlig ved Venstres Stemmer, under Modstand fra Centrum
og Højre, valgtes til Folketingets Formand og genvalgtes i de