Bind 1 - Rosekamp

Adolf. 137
i Besiddelse af Peina Amt i Hildesheim, Tremsbiittel i Holsten
(1571) og Steinhorst i Lauenburg (1575). Det laa i Tingenes
Natur, at hans Forhold til den danske Konge ofte var ret spændt.
Hans Bejlen i Lothringen 1551 stødte paa Modstand fra dansk
Side, og da han 1560 efter mislykkede Ægteskabsforhandlinger
bl. a. i Østrig og Polen, personligt i London anholdt om Dronning
Elisabeths Haand, vakte Tanken om en varig gottorpsk-engelsk
Forbindelse naturligt levende Uvillie hos Frederik II. Under
Syvaarskrigen ydede A. Danmark Hjælp ved Troppesendelser og
ved at deltage i Underkuelsen af de grumbachske Uroligheder i
Tyskland (1567), ligesom det Ægteskab med Fosterfaderen Philip
af Hessens Datter, hvori han omsider 1564 havnede, fandt Sted
paa dansk Initiativ som et Modtræk mod Erik XIV.s Frieri sst.,
men straks efter Freden rettede Frederik II. meget alvorlige Beskyldninger
mod Onkelen om at nære fjendtlige Planer mod
Kongeriget. Det kom dog til en Forsoning, og Forhandlingerne
om Slesvig genoptoges, men først 1579 sluttedes der Forlig i
Odense, hvorved Hertugerne maatte forpligte sig til at yde Kongen
Krigstjeneste af Lenet. Om Arvefølgen udsatte man at træffe en
Afgørelse, og dette benyttede A. sig af. da Hans i Okt. 1580 døde,
til at rejse Krav om alt hans efterladte Gods i Slesvig. Da Kongen
imidlertid viste sig besluttet paa at hævde sin Ret med Vaabenmagt,
maatte han modstræbende bøje sig og nøjes med Halvdelen
af Arven. Ved Delingen i Flensborg Sept. 1581 erhvervede han
Tønder Amt, Løgum Kloster samt Øerne Femern og Nordstrand
i Slesvig og Bordesholm Kloster og et Stykke af Ditmarsken i
Holsten.
A.s vigtigste Raadgiver baade i ydre og indre Politik var hans
Kansler Nurnbergeren Dr. Adam Tratziger (s. d.), ved Siden af
hvilken paa forskellige Tidspunkter ogsaa Sekretæren Georg Corper
(s. d.) (vistnok fra Hessen) og Amtmændene Paul og Ditlev Rantzau
og Ægidius v. d. Lancken (d. Æ.) spillede en Rolle. I administrativ
Henseende lagdes under A. Grunden til en gottorpsk Centralforvaltning,
og han støttede Tratzigers Virken for Romerrettens
Indførelse (Landretterne for Ditmarsken 1567, Nordstrand 1572,
den fælles Landret af 1573). Handelspolitisk søgte han Tilslutning
til England og stræbte at holde Hamburg nede. Sin dristige
Plan om en Nord-Østersøkanal maatte han overlade en fjern
Fremtid at virkeliggøre, men han opførte flere betydningsfulde
Digeanlæg, navnlig i Ejdersted. A. støttede sin Superintendent
Paul v. Eitzens (s. d.) Bestræbelser for at bevare Kirkelærens
Renhed; men var personlig lidet religiøs og, som hans Forbindelse