Bind 1 - Rosekamp

164 Ahlefeldt, Carl.
paa Sønnen, var det hende altid en Beroligelse at vide, at han var
under C. A.s Tilsyn.
Efter Hjemkomsten 1699 overdroges der C. A. en Række høje
Hofstillinger. Allerede 1699 blev han Overkammerherre og Overhofmester
for det af Christian V. faa Aar i Forvejen oprettede
Ridderakademi i Kbh., hvilken sidste Stilling han beklædte til 1703.
1700 blev han tillige Overstaldmester. Samtidig med, at C. A.
indtog disse fornemme Stillinger, kom han, som det synes, til at
staa den unge Konge Frederik IV. personlig nær, og han nævnes
ved Siden af Christian Gyldenløve som hørende til dennes fortrolige
Omgang, saaledes at i Sammenligning med dem baade Storkansleren
Conrad Reventlow og Gehejmeraad Chr. S. Plessen kom til
at træde i Skygge. Hojer sigter C. A. saa vel som Christian Gyldenløve
for rolig at have set paa, at Kongen 1703 gjorde sig skyldig
i Bigami ved at ægte Frøken Viereck til venstre Haand, uagtet
Dronning Louise endnu levede.
Medens C. A. hidtil nærmest havde levet som den fornemme
Hofmand, traadte han 1704 ind i de høje Civilembedsmænds
Rækker ved at blive Præsident for Kommercekollegiet, fra 1708
for Politi- og Kommercekollegiet. 1710 fik han endogsaa Sæde
i Konseillet, hvor han afløste Christian Lente, der afskedigedes,
formodentlig fordi han havde været mod Danmarks Deltagelse i
den store nordiske Krig. Som Medlem af Konseillet havde C. A.
i Forbindelse med sine Kolleger Otte Krabbe og Christian Sehested
1711 det Hverv at lede Regeringen i Kbh. under Pesten, medens
Kongen personlig tog Ophold i Kolding. Efter at Pesten havde
varet et Par Maaneder, tog de tre Konseilsherrer dog med Kongens
Tilladelse Ophold paa Jægersborg Slot for at være nogenlunde
sikre mod Smitte. Allerede 1712 blev C. A. dog fjernet fra Konseillet.
Han havde tidligere staaet paa en noget spændt Fod med
Storkansler Reventlow, og efter dennes Død 1708 vedblev der at
være Rivninger mellem ham og den Reventlowske Familie. Da
dennes Indflydelse atter voksede, efter at Frederik IV. 1711 havde
forelsket sig i Anna Sophie Reventlow, maatte G. A. vige Pladsen
i Konseillet. Dette skete dog paa en i det mindste tilsyneladende
hædrende Maade, idet han blev udnævnt til Statholder i Slesvig
og Holsten. Denne Stilling beklædte han lige til sin Død, og som
Statholder kom han til at spille en fremtrædende Rolle ved Arvehyldingen
af Frederik IV. i Slesvig 7. Sept. 1721.
C. A. havde som yngste Søn efter Faderen arvet Rigsgrevskabet
Rixingen og Baroniet Morsberg i Lothringen, som han dog afhændede
1703. Da begge de ældre Brødre døde barnløse, arvede