Bind 1 - Rosekamp

v. Arenstorff, Carl. 503
Generaladjudant. Under Krigen mod Danmark rekognoscerede
han Isen ved Overgangen til Fyn Natten mellem 28. og 29. Jan.
1658. Efter at have tjent sig op til Generalmajor blev han imidlertid
forbigaaet til yderligere Avancement og søgte derfor og fik til Slut
ogsaa sin Afsked, hvorpaa han tilbød Danmark sin Tjeneste. Han
udnævntes her hjemme til Generalløjtnant i Rytteriet 1673 og
deltog i Lejrøvelsen ved Almind s. A., hvorefter han overtog
Kommandoen over et til Sikring af Sydgrænsen opstillet Korps.
Han var desuden Chef for 2. jyske nationale Infanteriregiment
(forhen Claus Ahlefeldts). Efter at have været anvendt i en diplomatisk
Sendelse til Brandenburg gik han 1674 med Christian V.s
Tilladelse i Tjeneste under Prinsen af Oranien, men vendte før
Udbruddet af den skaanske Krig tilbage til Danmark trods Prinsens
Forsøg paa at holde ham fast. Han blev nu Chef for 4. jyske Rytterregiment,
udnævntes i Juli 1675 til General af Rytteriet og førte
et Rytterkorps som Avantgarde ind i Mecklenburg. Efter Wismars
Erobring blev han Generalguvernør over Jylland og Hertugdømmerne
og beordredes til at lade de gottorpske Fæstninger sløjfe.
I Maj 1676 hindrede han det svenske Forsøg paa Undsættelse af
Stade og deltog derefter i Kampene i Skaane, skønt Hertug Johan
Adolf af Pløn synes at have arbejdet paa at holde ham borte fra
Hovedkvarteret. Først 21. Aug. var han med i et af de hyppige
Krigsraad, og da Hertugen i Begyndelsen af Okt. forlod Hæren, fik
A. Overbefalingen. Christian V., der en Tid var taget tilbage
til Kbh., kom atter 17. Okt. til Skaane og forblev herefter ved
Hæren indtil efter Slaget ved Lund. A.s Dispositioner hindrede
længe den svenske Hær i at naa frem til Lund, men Natten til 4.
Dec. kom den uantastet over Lødde Aa paa Grund af General
Anders Sandbergs mindre heldige Foranstaltninger. Da A. erkendte
den Fare for en Omgaaen af venstre Fløj, der virkelig var
til Stede, levnede han sig ikke Tid til en ordnet Opmarch til
Imødegaaelse heraf, men førte Rytteriet saa hurtigt frem, at det
ikke kunde samarbejde med det efterfølgende Fodfolk og blev
kastet over Ende, samtidig med, at Forbindelsen mellem Hærens to
Halvdele (Fløje) gik tabt. Under Broderen Frederiks (s. d.) Føring
havde den højre Fløj imidlertid kastet Fjendens venstre Fløj langt
tilbage, men blev om Eftermiddagen angrebet i Flanke og Ryg
af den sejrrige svenske højre Fløj og maatte med store Tab trække
sig tilbage til Landskrona. A. fik som Overgeneral Ansvaret for
Slaget ved Lund og dets ulykkelige Forløb, men var selv i Begyndelsen
af venstre Fløjs Rytterangreb bleven haardt saaret. Efter
en Amputation af den ene Arm i Kbh. døde han faa Dage efter