Bind 1 - Rosekamp

d'Arresl, H. L. 535
Udgivelsen af »Briefwechsel zwischen W. Olbers und F. W. Bessel«
(1852) og leverede Anmærkninger til den tyske Udgave af F.
Aragos samlede Værker. Et Værk af Laugier, der udkom 1853 og
indeholdt Stedbestemmelser af 53 klarere Taagepletter, henledte
hans Opmærksomhed paa et Omraade, han mente at kunne beherske
med den Kikkert, han raadede over. 1855 og det følgende Aar
frembragte han da ogsaa et særdeles dygtigt Arbejde »Resultate
aus Beobachtungen der Nebelflecken und Sternhaufen, erste Reihe«
(Abhandl. d. kgl. Sachs. Ges. d. Wiss. Mat.-phys. Classe, III, 1857,
S. 293—378), hvori han gør Rede for Observationerne af over 200
Taagepletter, som ved gentagne Iagttagelser meget skarpt blev
knyttet til Nabostjerner, saaledes at deres Positioner blev vel
bestemte. Foruden disse Bestemmelser af Taagepletter fortsatte
han sine Arbejder over Kometer og Planeter og opdagede 1851 og
1857 to nye Kometer, af hvilke den første, der har en Omløbstid
paa 6,7 Aar, bærer hans Navn. 1856 tilbød man d'A. Stillingen
som Direktør for Observatoriet i Kiev, men da der fra Danmark
kom Opfordring til ham om at overtage Stillingen efter Olufsen
som Professor i Astronomi ved Kbh.s Universitet, hvortil Astronomen
P. A. Hansen i Gotha havde anbefalet ham, foretrak han denne
Stilling og blev 1857 udnævnt til ordinær Professor i Astronomi og
Direktør for Observatoriet. Allerede i Olufsens Tid havde Universitetet
taget Bygningen af et nyt Observatorium under Overvejelse,
og 1858 bevilgedes de fornødne Penge til Opførelsen af Bygningen
og til Anskaffelsen af en n " Refraktor fra Merz og en Meridiankreds
fra Pistor og Martins. I April 1861 toges Boligerne paa
Observatoriet i Brug, Instrumenterne opstilledes i Sommerens Løb,
og i Efteraaret begyndte de regelmæssige Observationer. Det nye
Observatorium har d'A. beskrevet i »Instrumentum magnum
aequatoreum in Specula Universitatis Hauniensis nuper erectum«
(Univ. Festskr. 1861). Som naturligt var, fortsatte d'A. sine Stjernetaageobservationer,
og disse blev bragt til en Afslutning 1867 ved
Udgivelsen af »Siderum nebulosorum observationes Haunienses«,
hvori han offentliggjorde nye Iagttagelser af et Par Tusinde Taagepletter,
som var opdagede af William og John Herschel, hvortil
han selv føjede et Par Hundrede nye. Efter dette Værks Udgivelse
beskæftigede d'A. sig med at udarbejde en Monografi over Oriontaagen
og senere med Spektralanalysens Anvendelse paa Fiksstjernerne.
Han skrev i denne Anledning nogle Afhandlinger i
»Astron. Nachrichten« (se Generalreg. hertil 1866, 1875, 1891),
af hvilke den sidste blev trykt i det Nummer, der bragte Underretningen
om hans Død.