Bind 1 - Rosekamp

Baden, Jacob. 6ll
Modstand mod Tidens radikale Bevægelser. Trods tiltagende
Svagelighed arbejdede han ufortrødent til det sidste.
Hans Rader (A. Jantzen og M. Cl. Gertz)-
— Som dansk Sprogmand har B. udfoldet en ikke ringe Virksomhed,
der vel ikke som Høysgaards i særlig Grad udmærker sig ved
videnskabelig Selvstændighed, men som dog for sin Tid var af
den største Betydning. I en »Afhandling om Sprogets Berigelse
ved nye Ord og Vendninger«, trykt som Tillæg til hans »Forsøg
til en Oversættelse af Tacitus« (1766), vender han sig kritisk mod
den Form for Sprogrensning, der var kommen til Udtryk i de af
Fleischer, Gerstenberg og Kleen udgivne Sorøske Samlinger; han
fandt her Mangel paa Følelse for det danske Sprogs Særegenhed.
I nogle helsingørske Skoleprogrammer, senere samlede under Titel
»Symbola ad augendas linguæ vernaculæ copias e Saxonis Grammatici
interpretatione Vellejana« (1780), henviser han Skriftsproget
til at hente ny Styrke fra det rige Væld, der flyder saavel
i daglig Tale i By og paa Land som i den ældre danske Litteratur
før Holberg. Hans Hovedbedrift som dansk Sprogmand er dog
de Forelæsninger over Modersmaalets Grammatik, som han i
Aarene 1782 og 1783 uden for sin Embedsgerning holdt ved Kbh.s
Universitet (trykte som »Forelæsninger over det Danske Sprog eller
Resonneret Dansk Grammatik«, 1785). For første Gang blev hermed
det danske Sprog Emne for Universitetsforelæsninger, og Tilhørerkredsen
var talrig. For en meget væsentlig Del byggede B.
paa ældre Forfatteres, navnlig Peder Syvs og Høysgaards, Arbejder:
men med Sans for Sprogets litterære Side og Forstaaelse af Forfatternes
Betydning for hele Sprogudviklingen tog han paa anden
Maade end Forgængerne Hensyn til Litteratursproget; det danske
Skriftsprog, der regner sin Begyndelse fra Sneedorffs »Den patriotiske
Tilskuer«, blev nu for første Gang underkastet en omfattende
Behandling, og Resultaterne af de foregaaende Decenniers betydningsfulde
Sprogudvikling blev fastslaaede som Norm. Bogens
Virkning var, som N. M. Petersen siger, utrolig. Den blev — ikke
mindst ved det »Udtog«, som B. selv udgav 1798, og som blev
indført i de lærde Skoler — en Rettesnor for hele den følgende Tid
eller, som Rahbek 1804 (»Dsk. Tilskuer«, Nr. 52) siger, »den Grundvold,
hvorpaa vor heele nærværende Sprogsmag hviler«. — Buste
af Thorvaldsen 1806. Stik af G. L. Lahde 1801. Maleri af C. A.
Lorentzen paa Fr.borg. Karikaturstikket Tiderne Nr. 3 (Krohn,
Nr. 1816) fra 1797 portrætterer B.
39*