Bind 1 - Rosekamp

Ancher, Anna. 285
Kunstmuseets 1891 malede figurrige Fremstilling af »En Begravelse«.
Senere har hun malet andre anselige Værker, tillige udmærkede
— delvis store — Portrætter af sin gamle, ærværdige Moder, af sin
Mand og sin fordums Lærer Kyhn paa hans sidste Dage. Dog har
hun ogsaa i senere Aar fortrinsvis berettet om Skagboerne og deres
Hjem, ikke sjældent i indtagende Billeder, om end Gennemførelsen
af disse ikke har samme Fasthed og Energi som i hendes Ungdomsarbejder
i den Hirschsprungske Samling. Ved Siden af denne har
Skagens Museum hende smukt — tillige rigt — repræsenteret. —
Ingenio et årti 1923. — Flere Malerier af M. Ancher, bl. a. hos Udstillingsko
miteen paa Charlottenborg, paa Kunstmuseet (1881) og
hos Hirschsprung (1884), af P. S. Krøyer bl. a. i den Brøndum'ske
Samling i Skagen og af Sig. Swane (1931). Tegning af M. Ancher
i Kobberstiksamlingen.
Karl Madsen: Skagens Malere, 1929. Se i øvrigt Litteraturen under
Michael A. ^- , If ,
Aar l Madsen.
Ancher, Lorents, 1746—98, Præst og Filolog. F. 4. Okt. 1746
i Kbh. (Frue), d. 7. Juni 1798 i Odense, begr. sst. Forældre: Professor
Peder Kofoed Ancher (s. d.) og 1. Hustru. Gift 13. Maj 1774
i Kbh. (Helligg.) med Ursula Elisabeth Wodroff, døbt 29. Aug.
1748 i Kbh. (Helligg.), d. 1. April 1813 i Stokkemarke, D. af
Justitsraad Frederik W. (1682—1748) og Ursula Christiane Linde
(1721—89, gift 2° 1751 med Stadshauptmand, Hofjuvelerer Frederik
Fabritius, 1684—1755).
A. dimitteredes 1763 privat til Universitetet og tog teologisk
Embedseksamen 1766. N. A. rejste han til Gottingen, hvor han
særlig studerede Græsk og Latin samt østerlandsk Filologi under
Heyne og Michaélis. Her tog han Magistergraden 1770, ansattes
som Repetent ved det teologiske Fakultet og holdt Forelæsninger
over forskellige græske Forfattere; tillige var han Medudgiver af
1. Bind af Walchs filologiske Bibliotek (1770). Svækket Helbred
nødte ham imidlertid til at forlade sin Virksomhed i Gottingen
og vende tilbage til Danmark (1772), hvor han allerede i Begyndelsen
af 1773 ansattes som Professor ord. i Teologi og ved den store
Doktorpromotion 1774 i Anledning af Arveprinsens Formæling
disputerede for den teologiske Doktorgrad. Hans svage Helbred
tillod ham fremdeles ikke anstrengt Studium, og han ønskede
derfor en praktisk Virksomhed, som aabnede sig for ham, idet
han 1775 udnævntes til Stiftsprovst og Sognepræst ved St. Knuds
Kirke i Odense. Her holdt han undertiden Konfirmation paa Tysk
og vedligeholdt Forbindelsen med de tyske Lærde og sin Tids