Bind 1 - Rosekamp

Aarestrup, Emil. 37
Allerede saa tidligt som 1844 havde A. ønsket at ombytte sin
anstrengende Praksis med Stiftsfysikatet i Odense. Han havde
tænkt, at Oehlenschlåger skulde lægge et godt Ord ind for ham
hos Christian VIII, indsendte ogsaa Ansøgning, men først ved en
senere Lejlighed fik han Embedet. I Maj 1849 kunde A. som
nyudnævnt Stiftsfysikus flytte til Odense, og snart fulgte Familien
efter. 1850 blev han tillige Læge ved Sindssygeafdelingen i Graabrødre
Hospital. For A. blev det en lykkelig Forandring, der
bragte ham ud over det Nulpunkt, som hans »Udnytterstemning«
havde naaet i Sakskøbing. Han kom ind i større Forhold og
mærkede »en livligere og stærkere Strøm omkring sig«. Som Læge
kom han direkte i Berøring med Krigen, han fungerede bl. a. en
Tid som Overlæge ved et Lazaret paa Komediehussalen. Nu da
han stod Ansigt til Ansigt med Folket selv, aftvang de saarede
Soldaters Resignation og Taalmodighed ham dyb Respekt. Allerede
i Sakskøbing havde A. haft en betydelig Herregaardspraksis.
Paa de fynske Herregaarde bliver han en søgt Læge og Selskabsmand.
Med hele sin Sanseglæde nyder han den »Livets Comfort«,
han møder her. Sig selv betragter han midt i Herlighederne med
bred Humor. I Hjemmet havde han nu voksne Børn, samtidigt
med at hans yngste Søn — for at fylde Dusinet — kom til Verden
i 1850. Han har maaske ikke altid været saa let i den daglige
Omgang, selv siger han, at han har »en stor Del Brutalitet at sone«.
Men om hans smukke Forhold og usvækkede Kærlighed til Hustruen
(»mit Liv og yndige Tidsfordriv«) vidner hans skønne Rimbreve
til hende fra 1852, hvor han underskriver sig »i fuldeste
sødeste Forstand din Mand«. Den digteriske Produktion er en
Haandfuld Lejlighedsdigte, hvoraf flere udmærkede, og enkelte
andre Digte, af hvilke »Man har Sagn om Borgtapeter« vidner om,
at han havde sin poetiske Smidighed og Kraft i Behold.
A.s »Digte« vakte ved deres Fremkomst kun ringe Opmærksomhed;
efter tre Maaneder kunde Reitzel meddele, at der kun var
solgt 40 Eksemplarer. Heiberg medtog intet Digt af A. i sine
»Hundrede lyriske Digte« (1842), og han synes endnu ikke at have
opdaget A. i sin Afhandling om den lyriske Poesi i Danmark
(»Intelligensblade«, 1843). Molbech derimod havde 1839 anmodet
A. om Bidrag til sin paatænkte Antologi, der dog standsede under
Udgivelsen. Det var egentlig først P. L. Møller, der fastslog A.s
Betydning som Lyriker i »Kritiske Skizzer« (1847). Efter »Digte«
var der, især i Publikationer af Chr. Winther, fremkommet et ikke
ubetydeligt Antal Digte af A. Det var ogsaa Winther, der foreslog
Samfundet til den danske Litteraturs Fremme Udgivelsen af A.s