Bind 1 - Rosekamp

5io
Arentzen, Kristian.
typisk romantisk Epigonpoesi, udkom 1888 under Titlen »Nogle
Digte fra yngre og ældre Dage«. 1856 tog A. Magisterkonferens i
Æstetik og konstitueredes 1860 som Lærer i Dansk og Tysk ved
Metropolitanskolen; fast ansat som Adjunkt blev han 1861, og 1872
tog han sin Afsked for mere udelt at kunne hellige sig litteraturhistoriske
Studier. — 1870—78 udkom i otte voluminøse Bind »Baggesen
og Oehlenschlåger«, en paa omfattende Læsning hvilende, bred Skildring
af den danske Poesis Historie i det 19. Aarh.s første Fjerdedel
med Sympati for Baggesen mod Oehlenschlåger; Sproget er tungt
og knudret, Fremstillingen uden Liv og Farve, men det er en saare
righoldig Materialsamling og har som saadan varig Betydning.
Af ringere Værd er »Adam Oehlenschlåger. Litteraturhistorisk
Livsbillede«, der udkom 1879 i Hundredaaret for Digterens Fødsel,
og det samme gælder de to Samlinger med mindre Afhandlinger fra
dansk og fremmed Litteratur: »Fra det 18de Aarhundrede« (1884)
og »Tre Tidsaldre« (1893); r 886 udgav han sine Erindringer: »Fra
yngre og ældre Dage«. Som Lærer og i personligt Samkvem ydede
A. sin største Indsats. Han var i Virkeligheden en oppositionel
Natur med afgjort Skepsis over for de herskende Retninger i den
akademiske Verden, inden for Kirke, Litteratur og Politik, og skønt
han ikke var egentlig veltalende, kunde hans ildfulde, aforistiske
Bemærkninger have noget æggende og drillende ved sig, der
virkede ansporende. Sin Undervisning indskrænkede han ikke til
blot at omfatte den danske Litteratur, men han gav Eleverne videre
Udsyn ved Oplæsning af Værker af Shakespeare, Goethe, Byron
og Dante; han drøftede tillige metriske og andre tekniske Spørgsmaal
med dem. Endnu stærkere virkede han i sit beskedne Hjem,
til hvilket ogsaa Disciplene i de øverste Klasser havde gæstfri
Adgang; blandt dem, der mødtes her, var H. V. Kaalund, Schandorph,
Pingel, Holger Drachmann, Hørup, Høffding, Julius Petersen
(den senere Medicinalhistoriker), Schwanenfliigel, og for dem
alle kom han til at betyde meget i deres Udvikling fra Ynglinge til
Mænd. Men da de derefter gik ud i Livet og for de flestes Vedkommende
betraadte nye Veje, hverken kunde eller vilde A. følge; han
trak sig forstemt tilbage og afbrød efterhaanden enhver Forbindelse.
— Tit. Professor 1893. — R. 1879. — Træsnit fra 1871 og 1886 (af
H. P. Hansen).
S. Schandorph: Oplevelser, I, 1889, S. 142—50. Julius Clausen i 111. Tid.
14. Jan. 1900. V. Bergsøe: Eventyr i Udlandet, 1905, S. 246—49. Axel
Sørensen i Metropolitanskolen gennem 700 Aar, 1916, S. 142. Niels Lassen:
Erindringer, I, 1918, S. 181 f. Harald Høffding: Erindringer, 1928, S. 31 f.
Carl S. Petersen.