Bind 1 - Rosekamp

284
Ancher.
holmsk Slægt A. nedstammer fra Præsten Hans A. (Anchersen) i
Skaane (ca. 1603—55), der rimeligvis er Fader til Frihedshelten
Poul A. (ca. 1630—97) (s. d.), hvis Sønnesøn er nedenn. Dr. jur.
Peder Kofoed A. (1710—88), der var Fader til nedenn. Stiftsprovst
Lorents A. (1746—98). — En anden bornholmsk Slægt føres tilbage
til Gaardejer Anders Hansen i Knudsker (f. ca. 1726), hvis Søn
Michel Andersen A. i Knudsker var Bedstefader til nedenn. Johan
Andreas Peter Anker (1838—76) og til Gaardejer Hans Michael A.,
hvis Søn er nedenn. Maler Michael Peter A. (1849—1927). En
yngre Søn af Anders Hansen var Anders Andersen A., der var
Købmand i Rønne og Bedstefader til Legatstifteren Carl Andreas
Ancker (1828—57) (s. d.).
Danmarks Adels Aarbog, VI, 1889, S. 12 f. Lengnicks Stamtavler. J.Bidstrup:
Stamtavle over Familierne Muller, Madvig og Sode, 1884, S. 20 f.
Personalhist. Tidsskr., 4. Rk., III, 1900, S. 223. Æ g r t PaMtktt
Ancher, Anna Kirstine, f. 1859, Malerinde. F. 18. Aug. 1859 i
Skagen, D. af Købmand, Hotelejer Erik Brøndum (1820—90) og
Ane Hedvig Møller (1826—1916). Gift 18. Aug. 1880 i Skagen
med Maleren Michael Peter A. (s. d.).
Allerede mens Fru A. var Barn, opdagede Malere, der kom til
Skagen, det umiskendelige Talent i hendes Tegninger, og efter
Konfirmationen fik hun i Kbh. Undervisning paa Vilh. Kyhns
Tegneskole. Hun havde allerede udstillet nogle gode Arbejder,
før hun blev viet til Michael A. Han var i sin Kunst udpræget
mandig og modig, hun i sin udpræget kvindelig og beskeden;
alligevel fik hun som Kunstner større Indflydelse paa ham end han
paa hende. Længe indskrænkede hun sig til nænsomt behandlede
Studier i Olie og Pastel eller Billeder med en enkelt Figur, undertiden
to. De var sjælfuldt opfattede, virkningsfulde og følelsesrige
— som Fremstillingerne af den ensomme, gamle, blinde Kone —,
de viste tillige medfødte koloristiske Evner, der især i Billedet af
Pigen med det røde Skørt fejrede en glimrende Triumf. Hvor
elskværdigt de to skikkelige gamle i Billedet af »Maageplukkerne«
end er sete, er der dog her et Glimt af det lune Skælmeri, der
dukker frem i andre af hendes Arbejder. Ved Siden af Skildringer
af Skagens fattige Almue optog hun smaa maleriske Motiver fra
sit eget Hjem eller sine Forældres Bolig. Ogsaa her kunde Solen
skinne ind, og hun havde i sine Billeder en mærkelig Evne til baade
bogstaveligt og figurlig talt at fange en Solstraale. Ofte indlod
hun sig dog med højst alvorlige Emner. Efter et kort Studieophold
i Paris vovede hun sig i Kast med en stor og vanskelig Opgave i
I