Bind 1 - Rosekamp

Adeler, Cort. III
der i nogen Maade sidestillede ham med de venetianske Officerer,
men han vedblev dog endnu dette Aar at gøre Tjeneste som Kaptajn
paa sit Skib. Han gjorde sig ved flere Lejligheder bemærket
under de Angreb, Venetianerne foretog mod de nyopførte Befæstningsanlæg
ved Dardanellerne, men særlig udmærkede han sig
ved sin fortrinlige Føring af Admiralskibet under et natligt Angreb
paa den tyrkiske Flaade 28. Juli 1659. Det følgende Aar gjorde
Cort Tjeneste som Frivillig paa eget Underhold og deltog i den
kombinerede venetiansk-franske Ekspedition til Kreta under Prins
Almerico af Modena. Han havde her Chargen som Tenente
Generale og lagde stor Dygtighed for Dagen ved de vanskelige
Landsætningsforhold i Nærbeden af Fæstningen Suda.
Med dette Felttog afsluttede Cort sin venetianske Krigstjeneste;
han rejste 1661 til Holland, hvor hans Hustru imidlertid var død,
og n. A. indgik han nyt Ægteskab med en Datter af en anset
Købmand i Amsterdam, ved hvilken Lejlighed han kaldte sig
ved Navnet Adelaer.
Corts venetianske Løbebane er meget smuk; mangfoldige Dokumenter
fremhæver hans Iver, Mod og Tapperhed, Admiralerne
roser hans Loyalitet og sømandsmæssige Erfarenhed; hans personlige
Charme og Dygtighed gjorde ham afholdt og agtet, og
det er derfor fuldt forklarligt, at han fra almindelig Skipper steg
til Poster, der ellers kun tildeltes venetianske Adelsmænd, og det
er utvivlsomt rigtigt, naar det danske Adelspatent siger, at han
har haft og atter kvitteret Admirals-Bestilling over Flaader, idet
Admiral i denne Forbindelse betyder en tildelt Kommando over
et vist Antal Skibe, saaledes som Ordet ofte anvendtes her hjemme
i 17. Aarh. At hans Ry som Søkriger var almindeligt, fremgaar
af det smigrende Tilbud om at træde i hollandsk Tjeneste som
Viceadmiral, som han 1665 fik fra Holland, hvor man mærkeligt
nok ikke havde Kendskab til den høje Stilling, han da beklædte
i den danske Marine.
A.s Kaldelse til Danmark 1662—63 er ikke fuldt belyst, men
den kan sikkert sættes i Forbindelse med Frederik III.s personlige
Ønske om at betro Kommandoen over den udrustede Flaade
til en Mand, der nød europæisk Anseelse som dygtig og erfaren
Søkriger. Da Forsøget paa, efter Rigsadmiral Gjeddes Død
19. Dec. 1660, at knytte Admiral de Ruyter til Marinen var glippet,
forfremmedes Rigsviceadmiral H. Bjelke til Rigsadmiral i
Maj 1662. Antagelig i Okt. s. A. har Kongen faaet Underretning
om, at den for sin venetianske Krigstjeneste saa berømte A. opholdt
sig i Holland; Generalløjtnant over den norske Hær Claus