Bind 1 - Rosekamp

7
Abildgaard, P. C.
at have voldt A. mange Bryderier ved sin forfængelige og intrigante
Karakter. Skolen indtog en anset Stilling blandt Datidens Veterinærskoler
og besøgtes af mange Udlændinge.
For A. var Maalet med Skolen, der i Dagbladenes Bekendtgørelse
betegnes som »den allernaadigst oprettede Fæe-Huusholdnings og
Læge Skole«, at være til Nytte for Landbruget, »hellere ulærd end
unyttig« siger han i Fortalen til sin »Heste- og Qyæg-Læge«. Mange
havde et Fejlsyn paa Skolen og dens Opgaver, særlig Historikeren
N. D. Riegels' Angreb paa A. for hans Lærervirksomhed 1787 (»De
fatis faustis et infaustis chiruigiæ«) synes at have været uberettiget.
A. udgav et Forsvarsskrift: »Additamentum XII, ad commentationem
historicam de fatis faustis et infaustis Chirurgiæ« (1788),
hvori han redegjorde for Skolens Oprindelse, dens Opgaver og
Virkemaade. A. hævder i sit Svar, at han mere end at sørge for
sit Ry gennem lærde Værker foretrak Opgaver, der havde et
praktisk Formaal til Gavn for det almene Vel.
A.s Arbejdsevne var beundringsværdig. Som Medlem af Stutteridirektionen
virkede han meget til Hesteavlens Forbedring, og ikke
mindre ivrigt arbejdede han paa Ophjælpning af Faareavlen, navnlig
ved Indførelsen af det finuldede spanske Faar, over hvis Levemaade
han paa en Rejse i Spanien 1793 gjorde interessante Iagttagelser.
I Forening med E. Viborg udgav han 1800 et grundigt
Arbejde: »Vejledning til en forbedret Faareavl og de spanske Faars
Behandling i Danmark og Norge«.
Viborg tillægger ham stor Fortjeneste af Kvægpestens endelige
Udryddelse ved Hjælp af Spærring og Nedslagning (1781). Om
denne Sygdom skrev han 1779 en udførlig Afhandling. Den er
oversat til Tysk af Viborg og udgivet i hans »Sammlung von
Abhandlungen fur Thierårzte und Oekonomen«, I, 1795.
Praktisk vigtige var ogsaa de Forbedringer, han indførte ved
Hestebeslaget, idet han afpassede det nøje efter Fodens Bygning
og grundede det paa fysiologiske Principper, som i det væsentlige
var rigtige. Samtidens stærke Anerkendelse er udtrykt i følgende
Linier hos Viborg: »Endnu et varigt Minde har Abildgaard sat
sig i Veterin airfaget ved det af ham indrettede Hestebeslag, som
afgiver den fuldkomneste af alle hidindtil bekiendte Hesteskoe, og
hvorom en af Tydsklands første Dyrlæger, den berømte Kersting,
misundeligen sagde: Besynderligt, at en Doctor i Lægekonsten
skal give os de rigtigste Grundsætninger om en Hesteskoes Indretning«.
Kendskabet til A.s Beslag har vi væsentlig gennem Udtalelser
af Erik og Carl Viborg; i det hele taget foreligger der fra A.s
Haand kun lidt paa Veterinærfagenes Omraade. Mindes bør