Bind 1 - Rosekamp

Andersen, H. C. 337
»Ahasverus«, et Opgør mellem den ørstedske Kulturoptimisme og
Tvivlens, Bagstræbets Aand, men det store Eksperiment savner
indre Liv, dets Hovedperson tager ikke aktivt Del i Spillet, han
er kun »en Turist i Verdenshistorien« (Vilh. Andersen). Langt
værdifuldere er »De to Baronesser« (1848), A.s modneste Roman,
mindre subjektiv og mere afklaret end Ungdomsromanerne og
central i hans Produktion ved sin demokratiske Tendens og sin
stærke Understregning af Guds Førelse som den røde Traad i et
Menneskes Skæbne. »At være eller ikke være« (1857) staar ikke
paa samme Højde; Opgaven »Fred og Forsoning mellem Natur
og Bibel« oversteg A.s Kræfter; men Partier af den er skrevet med
hans bedste Kunst, og den griber som et levende Udtryk for hans
aldrig stillede religiøse Uro. Sin Teaterdigtning fortsatte A. med
stærkt skiftende Held (»Fuglen i Pæretræet« 1842, »Lykkens Blomst«
1844). Størst Lykke gjorde de to anonymt indleverede: »Kongen
drømmer« (1844), en poetisk Billedrække af Christian II.s Liv,
og Lystspillet »Den nye Barselstue« (1845), et Galleri af kvikt
opfattede Typer inden for en spinkel Ramme; det tredie anonyme
Stykke, »Hr. Rasmussen« (1846), hvis Replikkunst maaler sig med
»Den nye Barselstue«s, gjorde Fiasko. Medens forskellige Operatekster
(»Brylluppet ved Como Søen« 1849, »Nøkken« 1853) hurtigt
forsvandt af Repertoiret, blev »Liden Kirsten« (1846) med Hartmanns
Musik den hyppigst spillede danske Opera. Paa det 1848
aabnede Casino lokaliserede A. Raimunds Tryllefarce »Diamant
des Geisterkonigs« i »Meer end Perler og Guld« (1849), som efterfulgtes
af to originale Eventyr komedier »Ole Lukøie« (1850) og
»Hyldemoer« (1851); det sidste er hans smukkeste dramatiske
Arbejde. Alt dette traadte dog i Skygge for de samtidige Eventyrhæfter
(»Nye Eventyr« 1845—48, samlet Udgave med Vilh. Pedersens
Illustrationer 1849; »Historier« I—II, 1852—53, £11. og forøget
Udgave 1855). Fra disse Aar, hvor A. »var kommen paa det Rene
med at digte Eventyr«, stammer hans mærkeligste Fiktionsvær ker;
alle Eventyrene er nu med en enkelt Undtagelse (»Klods Hans«)
selvopfundne, og Tilføjelsen »fortalt for Børn« er forsvundet fra
Titelbladet. Eventyret blev en Verden, der rækker fra en elskværdig
Spøg (»Stoppenaalen«) til sublime Tankedigtninger som »Klokken«,
»Skyggen« og »Historien om en Moder«. Omkring det centrale
Eventyr »Snedronningen« grupperer sig lette og vittige Fantasier
som »Elverhøi«, mørkt tragiske Fortællinger som »De røde Sko«.
A. kan i et Sindbillede klare Forholdet mellem den ægte Kunst og
dens Efterlignere (»Nattergalen«) og berette simpelt om Hverdagens
smaa Tragedier (»Hjertesorg«). Hans mytiske Fantasi for-
Dansk biografisk Leksikon. I. Dec. 1932. 22