Bind 1 - Rosekamp

148 Agerbek, Hans.
end de fleste andre Præster finde sig i disse Folks Særheder og
Ensidigheder, fordi han hos dem fandt en alvorlig og oprigtig Tro.
Alt som Aarene gik, sluttede han sig mere og mere afgjort til
Grundtvig. A. var en mild, stille Mand, utrættelig virksom i sit
Embede. Han har skrevet adskillige Salmer, deriblandt »Uforsagt,
vær paa Vagt«. — R. 1867. — Gravmæle af Niels Skovgaard 1907,
Mindesten i Espe Præstegaardshave 1908.
Præsten Hans Agerbeks Minde, 1870. N. Rasmussen Søkilde og S.Jørgensen:
Hillerslev og Østerhæsinge Sogne, 1881, S. 108. Fr. Nygård: Kristen
Kold, I, 1895, S. 9 ff. og i Danskeren, I, 1888—89, S. 133—61, 205—51.
V. Birkedal: Personlige Oplevelser, II, 1891, S. 104-—10. J. Jensen-Hammer
i Svendborg Amt, 1909, S. 123—63.
L. Koch (Hans Koch*).
Agerholm, Edvard Popp, f. 1866, Operasanger og Teaterhistoriker.
F. 30. Sept. 1866 i Kbh. (Garn.). Forældre: Kaptajn
Edvard Valdemar A. (1824—87) og Wilhelmine Caroline Popp
(1826—1903). Gift 26. Maj 1897 i Kbh. (Slotsk.) med Balletdanserinde
Anna Marie Huld, f. 4. Febr. 1875 i Kbh. (Trin.),
d. 9. Sept. 1929 sst., D. af Snedkersvend, senere Snedkermester
Olaus Theodor H. (d. 1920) og Martha Willumsen (d.
1921).
A. blev Student 1884 fra Lyceum og cand. polit. 1890, gjorde
sig allerede som ivrigt Medlem af Studentersangforeningen bemærket
paa Grund af sin lyse Tenorstemme, som han yderligere lod
uddanne hos den navnkundige Professor Moretti i Milano. Den
unge kultiverede Sanger debuterede 31. Okt. 1891 som Turiddu
i »Cavaleria rusticana« paa Det kgl. Teater, hvor han snarest
tegnede til at blive Christophersens Efterfølger. I de nærmest
følgende Sæsoner udførte han allerede en Række krævende Partier,
ja, han gav sig endog i Lag med en Vaudevillerolle, Peter i »Et
Eventyr i Rosenborg Have«. A., der tilhørte Operaen indtil 1914,
har udført ikke mindre end 76 forskellige større og mindre Partier,
blandt hvilke kan nævnes Faust, Don Ottavio, Almaviva, Wilhelm
Meister, David, Loke, Rane og Narren (i »Liden Kirsten«). 1909
blev A. Det kgl. Teaters Bibliotekar, en Stilling, som han stadig
varetager. Den Interesse, han altid havde næret for Teatrets
Fortid, blev yderligere forstærket gennem Biblioteksvirksomheden,
og det teaterhistoriske Materiale, som det efterhaanden lykkedes
ham at fremdrage, offentliggjorde han i en Række Kronikker,
Artikler og Bøger. Hans Hovedværk er »Dr. Ryge« (1913), en
Monografi, hvori navnlig den store Skuespillers administrative
Virksomhed ved Teatret er behandlet. Af andre Arbejder kan