Bind 1 - Rosekamp

Aakjær, Jeppe. 23
rundt om. Et af disse gav Stødet til, at han 1887 blev arresteret
for oprørsk og blasfemisk Tale. Efter en ret langvarig Arrest,
hvor han kastede sig glubsk over den eneste Læsning, der blev
ham tilladt, Bibelen, slap han ud med en Advarsel. Forhørsdommeren
van Wylich blev for ham selve Typen paa Provisorietidens
Højremænd.
Til Trods for sin sociale og politiske Radikalisme og de »blasfemiske«
Ytringer, han blev arresteret for, havde A. imidlertid paa
det Tidspunkt ingenlunde opgivet sin Barnetro. Han var en
Overgang, 1887—88, Elev paa Askov Højskole, og under hans
Ophold her hændte det, at den Digter, han havde sværmet mest
for, Bjørnstjerne Bjørnson, en Uges Tid var Højskolens Gæst og
holdt et Foredrag for Eleverne. A. fortalte sin Forlovede, den
jyske Gaardmandsdatter Marie Bregendahl, om sine Indtryk og
sluttede med disse Ord, der viser, hvor ganske han selv havde
sin Barnetro i Behold: »Mig synes det saa tungt, at denne sjældne,
rettænkende, ædle Mand, der delte alle gode Haab og Fortrøstninger
med os ellers, ikke kunde dele det store, lyse Haab med os,
der knytter sig til Kristi Navn. Han, der rummer denne store
Kjærlighed og ejer et saa glad, kjæmpekjækt Sind — at han skulde
staa der saa savnfyldt, staa der og græde ved Mindet om sin
Barnetro, der nu var tabt for ham, aa, hvor tungt det var at være
Vidne til! At kunne gi denne Mand sin Barnetro tilbage, hvor
vilde det ikke føre Glæde til hans Sjæl og berige hans Sangaare,
saa det sprudlede endnu mere kvikt og klart. Af alt hvad ondt
jeg maa friste, lad mig dog aldrig miste min Barnetro!« Om Overgangen
fra det gamle religiøse Stadium til det nye fritænkerske
savner man Efterretninger. Vi ved blot, at Darwin fik en afgørende
Indflydelse paa A.s Udvikling.
Der følger efter Askov-Tiden en Række Ungdomsaar, hvor A.
fik svært ved at klare sig paa egen Haand, og havde han ikke haft
sine velsituerede jyske Velyndere, var han rimeligvis blevet Landarbejder.
Han forsøgte sig som Foredragsholder, som Friskolelærer
(1888—89 ved Elbæk Friskole) og som Højskolelærer (hos
Morten Pontoppidan 1891—92 baade i Hjørlunde og Kbh.).
Han havde udviklet sig til en kundskabsrig Autodidakt og underviste
ikke blot i Dansk, men ogsaa i Fysik, Astronomi og Legemskultur.
Morten Pontoppidan gav ham dog Afsked efter et Aars
Forløb — der skulde spares. Et Intermezzo var hans Soldatertid,
hvorfra han paa Grund af en Synsfejl blev befriet efter seks Ugers
Forløb, — han skildrer denne Tid som et Helvede og giver drastiske
Eksempler paa den nærmeste Overordnedes Simpelhed og Bru-