Bind 1 - Rosekamp

176 Ahlefeldt, Frederik.
han i disse Aar den prægtige Gaard, som siden er indgaaet som et
Led i Ministerialbygningen, og hvor han havde sit egentlige
danske Hjem. Om hans litterære Interesser vidner det betydelige
Bibliotek, som samledes her.
Det var dog F. A.s Fødeegn, som bandt ham med de stærkeste
Baand. 1662 overtog han som Kreditor hos sin forarmede Morbroder
den anden Halvdel af Søgaard med Stoltelund og Ladegaard.
Det var ikke hans Hensigt at nøjes med denne Bolig, som
ikke længere svarede til hans Rang og Formue. S. A. købte han for
kun 65000 Rdl. af den fallerede Hertug Philip af Gliicksborg sin
Morfaders Gaard, det nærliggende Graasten med Fiskbæk, som
blev F. A.s Yndlingsopholdssted. Her paa Graasten rejstes en ny
og stateligere Slotsbygning, og herhen flyttedes ogsaa snart Biblioteket
fra Gaarden i Kbh.
F. A.s Virksomhed i Kongeriget blev nemlig ikke langvarig.
Efter sin Svigerfaders Død 1663 udnævntes han til hans Efterfølger
som kgl. Statholder i Hertugdømmerne, Amtmand over Steinburg
Amt og Guvernør i Sønder Ditmarsken, men til Gengæld
maatte han n. A. afgive Stillingen som Statholder i Kbh. til Christoffer
Gabel. A. træder nu for en Tid ud af dansk Politik og flytter til
Graasten; dog blev han stadig taget i Brug ved udenrigske Forhandlinger.
Den lokale Styrelse af Hertugdømmerne synes kun i mindre
Grad at have sysselsat ham. Navnlig lader det Spørgsmaal sig
ikke besvare paa Forskningens nuværende Standpunkt, om han
ogsaa her stod som Talsmand for enevældige Anskuelser. Derimod
er det karakteristisk, at han i disse Aar (1664—70) er medvirkende
til at skabe et bedre Forhold til Gottorp ved Ægteskabet mellem
Hertug Christian Albrecht og Kongens Datter Frederikke Amalie
(Gliickstadtforliget 1667). Grunden hertil var dog sikkert den fælles
Interesse i det oldenburgske Spørgsmaal, som fra Midten af 6o'erne
forenede Kongen og Hertugen over for den tredie Arvekræver,
Hertugen af Pløn, og Sympatien over for Gottorp blev da heller ikke
for F. A.s Vedkommende af lang Varighed. Ogsaa ved de sønderborgske
og nordborgske Hertugliniers Konkurs i Slutningen af
1660'erne, der skaffede Kronen begges Besiddelser, virkede A. energisk
for Kongens Interesser.
Endnu maa det tilføjes, at det ogsaa var i disse Aar, at A. kom
til at virke uden for Rigets Grænser, idet det af Kongen 1665 blev
betroet ham at mægle mellem Dronningens Brødre Georg Wilhelm
og Johan Frederik af Braunschweig-Luneburg, der var blevet uenige
om Delingen af deres Arvelande. Maaske som en Anerkendelse
af hans Fortjenester af Riget i denne Sag udnævnte Kejseren ham