Bind 1 - Rosekamp

362 Andersen, Jens.
Skyld«), Febr.—Juni 1495 og Juni—Juli 1497. I alt Fald 1493 var
han præsteviet (hvoraf kan sluttes til hans omtrentlige Fødselsaar)
og sad inde med et »evigt Vikariat« i Aarhus. Som andre søgte
han at gøre sig sine Romophold nyttige ved Embedsjagt. 1493
provideredes han med et Kanonikat i Aarhus og Ærkedegnedømmet
i Viborg samt et Landprovsti i Vendsyssel. Da imidlertid
ogsaa andre Danske havde pavelige Breve paa Embederne, synes
det reelle Udbytte dengang at have været magert for J. A., thi
1495 benævnes han atter kun »evig Vikar i Aarhus«. Men nu fik
han bl. a. Brev paa et Kanonikat i Lund og »efter Proces« ny
Beskikkelse som Viborgs Ærkedegn. Nogle Maaneder senere uddelte
ganske vist Kurien Embederne paa ny »paa Grund af J. A.s
Død«, men Konkurrentens Meddelelse herom var forhastet, og baade
Stillingen i Lund og i Viborg sad J. A. inde med, da han blev
Biskop. 1497 fik han især gentagne pavelige Breve paa Provstiet
i Børglum, men naaede sikkert aldrig at faa dette. Derimod udnævnte
Paven ham Sept. 1501, efter kgl. Indstilling, til Provst
ved Lunds Domkirke, og allerede Jan. 1502 providerede Alexander
VI ham, ogsaa efter Kong Hans' Ønske og »efter forudgaaende
Valg«, med Fyns Bispedømme.
Springbrættet til denne dengang for en uadelig saa sjældne
Forfremmelse var hans Arbejde i Kong Hans' Kancelli. I dette
ansattes J. A. næppe før sidste Halvdel af 1497. I alt Fald tjenstgjorde
han som kgl. Sekretær 1498, da han sad Retterting »over
alt Norges Rige« sammen med det norske Rigsraad i Kongshelle.
1499 (1500?) var han i Moskva paa en vanskelig Sendefærd til
Storfyrst Iwan, der krævede Landafstaaelse i Finland og paa sin
Søns Vegne havde friet til Kong Hans' Datter Elisabeth. Med
Bispeudnævnelsen fulgte Sæde i Rigsraadet, og lige til Kong Hans'
Død gjorde J. A. sig saa stærkt gældende, at Skibbykrøniken endog
hævder, at »efter hans Anslag skete saa godt som alt her i Landet«.
Som Rigsraad deltog J. A. 1502 i den Dom, som fastslog Kongens
Ret til at konfiskere den myrdede Rigshofmester Poul Laxmands
uhyre Godser. Brugen af »Kejserretten« i denne mærkelige Landsforræderisag
skyldes muligvis netop J. A. — Af hans politiske Hverv
maa nævnes en Sendefærd til Liibeck 1512 for at faa Handelen paa
det oprørske Sverige standset og den fangne Dronning Christine
frigivet ved Byens Hjælp. Da Liibeck paa Grund af Konfiskationer
af Skibe og Handelsgods ligefrem truede Danmark med Krig,
sendtes J. A. atter »hemmeligt« derhen for at formaa den tilstedeværende
pavelige Legat, Kardinal Raimund Peraudi, til at mægle
Fred. Ved dennes Voldgiftsdom 24. April 1503 undgik man vel