Bind 1 - Rosekamp

136 Adolf.
oprettede Fællesregering over en Række Anliggender laa en Kilde
til Strid mellem Kongehuset og Hertugerne, og ogsaa Spørgsmaalet
om Formen for Forleningen med det danske Hertugdømme Slesvig
gav Anledning til en Række længe resultatløse Forhandlinger,
under hvilke A. med stor Skarphed hævdede sit Standpunkt.
Striden om Slesvig optog dog kun een Side af A.s Energi i disse
Aar. Han viste tidlig Lyst til Krigerlivet og til Deltagelse i tysk
og almeneuropæisk Politik. 1547 traadte han i Tjenesteforhold til
Kejser Karl V., til hvem han som Moritz af Sachsen og andre
tyske Territorialfyrster saa op som den store politiske og militære
Læremester (P. Herre), han skal med Afbrydelser have tilbragt syv
Aar i Kejserens Omgivelser i Nederlandene og Tyskland, var til
Stede ved Rigsdagene i Augsburg 1548 og 1550 og deltog 1552 i
Krigen mod Moritz af Sachsen og senere i Belejringen af Metz.
Efter Kejserens Tronafsigelse forpligtede han sig overfor Philip II.
af Spanien til som dennes »Rath und Di ener von Haus aus«, naar
det behøvedes, at stille Tropper til Nederlandenes Forsvar (Kontrakt
af 1. Juni 1556) og bistod under den nederlandske Opstand
1572 Hertugen af Alba med en stor hvervet Troppestyrke, en Handling,
der skarpt fordømtes af hans protestantiske Trosfæller. Der
er noget kondottiereagtigt over denne Side af A.s Virken; et
Hovedmotiv har sikkert været Ønsket om paa denne Maade at
supplere sine sparsomme landsherrelige Indtægter. Han oppebar,
i hvert Fald fra 1556, en spansk Aarpenge paa 6 000 Karolusgylden
(den samme Sum, som Karl V. 1533 havde tilstaaet hans
Broder Hertug Christian for en lignende Tjenesteforpligtelse) og
nød ogsaa en Tid en Pension fra engelsk Side. Ved sin Død havde
han en meget betydelig ubetalt Pengefordring paa den spanske
Statskasse.
Som Landsherre stræbte A. maalbevidst at udvide sit Landomraade
og øge sin fyrstelige Magt. Da hans yngste Broder Frederik
1556 var død som Biskop af Slesvig og Hildesheim, lod A.
sig af Domkapitlet i Slesvig vælge til hans Efterfølger, satte sig i
Besiddelse af det vidtstrakte slesvigske Stiftsgods og fastholdt trods
Kongens Modstand Besiddelsen til sin Død. Krigen mod Ditmarsken
1559 skyldtes hans Initiativ; han havde ønsket at være ene
om Erobringen og samlede i Ly af sit Embede som nedersachsisk
Kredsøverste (fra 1557) og sin spanske Hververbestalling hemmeligt
Tropper til Foretagendet, men Planen slap ud, og han blev nødt
til at dele Æren og Byttet med Brodersønnen Frederik II. af
Danmark og Hertug Hans. Ved Delingen fik han Landets nordlige
Trediedel (Norderstrand). A.s Landhunger bragte ham desuden