Bind 1 - Rosekamp

302
Andersen, A. C.
Andersen, Anders Christian, 1874—1928, Forfatter. F. 24. Aug.
1874 i Vrensted ved Løkken, d. 21. Juli 1928 i Villa Gryden ved
Værløse, begr. i Hellerup. Forældre: Gaardejer Jens A. (1843—
1923) og Mette Marie Sørensen (1845—1903). Gift 24. April 1902
i Kbh. (Andr.) med Caroline Christensen, f. 23. Nov. 1875 i
Østofte ved Maribo, D. af Skomagermester Hans Peder C. (1837
—96) og Elise Margrethe Techau (1837—1923).
A. levede et lykkeligt Barndomsliv i sit stille Hjem og som
Vogterdreng i de vendsysselske Kær og Enge. Her fik han det
intime Kendskab til Naturen, som præger alle hans Bøger. Efter
sin Konfirmation kom han i Gartnerlære i Brønderslev. Halvandet
Aar efter kom han paa Bælum Højskole, derfra til Hals
Realskole, hvor han 1892 tog Præliminæreksamen. Han rejste
saa til Kbh., hvor han — efter at have tumlet med litterære
Forsøg — 1896 tog Studentereksamen (Døckers Kursus) og 1897
Filosofikum. Paa Grund af sjælelige Lidelser maatte han afbryde
sit videre Studium og blev Lærer. Han underviste ved forskellige
københavnske Privatskoler; særlig følte han sig tiltalt af de frie
Arbejdsforhold ved Starckes Skole. Først her genvandt han helt
den Ro og Sindsligevægt, han i Studieaarene havde sat over Styr.
1915 trak han sig tilbage fra Lærergerningen. — A.s første offentliggjorte
Arbejde var en Artikel om dansk Bondedigtning i Aakjærs
Aarsskrift »Jydsk Stævne« (1902). Fire Aar efter kom hans første
Bog »Husmandens Datter«, en meget betydelig Hjemstavnsroman
med mørke og tunge Skæbner, indgaaende Menneskeskildring og
følelsesfuld Naturlyrik. De paafølgende to Romaner, »Stavnsbunden
Ungdom« (1907) og »Stavnsbundne Mænd« (1908), er
for en stor Del bygget over Barndoms- og Ungdomserindringer og
skildrer en ung Bondes Udlængsel og Kamp for aandelig Frigørelse.
Sammen med fine og yndefulde Billeder af Hjemegnens
Natur rummer Bogen tunge og besværlige Tankeskildringer. 1909
følger en lille Fortælling fra københavnske Kunstnerkredse »Niels
Haven og Inger Waage«. Emnet er det samme som i Dobbeltromanen:
Menneskets Higen mod Skønhed og Kultur; men det
fremmede Milieu har gjort Forfatteren usikker. Betydeligere
virker »Sigrid fra Skovlunde« (1911), der skildrer Kvindens Skuffelser
som Deltager i det offentlige Liv. Efter Udsendelsen af en
lille Brev-Fortælling »Den lille Højskole« (1913), der slutter sig
nær til »Stavnsbunden Ungdom«, kaster A. sig over Skildringen af
sygt Sjæleliv. I »Slægten Hovgaard« (1915) er det mandlig Melankoli,
i »Drømmen« (1918) er det kvindelig Hysteri, og i »Kærlighedens
Vækst« (1922) er det kredsende Sindssygdom, der er Emnet.