Bind 1 - Rosekamp

608 Baden, Hans Lauridsen.
Skibe, og ca. 6000 Mennesker druknede, hvoriblandt saavel B. som
den lybske Admiral Borgmester Thinnappel. Dette Tab voldte, at
den danske Flaade ikke kunde holde Søen i Resten af Krigen.
— Marmortavle i Slemminge K. paa Lolland.
H. G. Garde: Den dansk-norske Sømagts Hist 1535—1700, 1861. H. D.
Lind: Fra Kong Frederik II.s Tid, 1902, især S. 104—20, 249 f. H. F. Rørdam:
Monumenta historiæ Danicae, II, 1875.
Th. Topsøe-Jensen (Mollerup).
Baden, Jacob, 1735—1804, Sprogmand, Kritiker. F. 4. Maj
1735 i Vordingborg, d. 5. Juli 1804 i Kbh., begr. sst. (Frue).
Forældre: Rektor Jacob B. (1704—38) og Else Jacobine From
(1697—1774). Sønnesøn af Rektor Torkel B. (s. d.). Gift 4. Febr.
1763 i Kbh. (Cit.) med Sophie Louise Charlotte v. Klenow, f. 21.
Nov. 1740 i Kbh., d. 6. Juni 1824 sst - (Frue), D. af Premierløjtnant,
senere Major Gustav Ludvig v. K. (1703—72) og Bolette
Gatharine From (1696—1788).
B. mistede tidlig sin Fader. Moderen opdrog ham med stor
Omhu og fulgte ham 1750 til Kbh., da han var blevet dimitteret
til Universitetet fra Vordingborg. Ved Velvillie fra den teologiske
Professor Peder Holms Side fik B. Kommunitetet og Plads paa
Elers' Kollegium. 1752 tog han teologisk Embedseksamen og 1753
den filosofiske Baccalaurgrad. 1756 tiltraadte han med offentlig
Understøttelse en Udenlandsrejse, først til Gottingen, hvor han
især paavirkedes af Gesner og Michaélis, der baade øgede hans
Lyst til Studiet af de gamle Sprog og vakte hans æstetiske Interesser.
Han blev i Gottingen i tre Aar, ogsaa under Franskmændenes
Besættelse af Byen 1757. 1759 rejste han til Leipzig, hvor han blev
i henved et Aar og især hørte Forelæsninger af Ernesti og Gellert.
Sidstnævnte udøvede ikke alene ved sine Forelæsninger over det
tyske Sprog, men ogsaa ved personlig Omgang en stor Indflydelse
paa ham. Efter sin Hjemkomst 1760 tog han Magistergraden i
Filosofi; det var den Wolfske Filosofi, han sluttede sig til. Efter at
have udsendt et Program, hvori han anstillede Betragtninger over,
hvadjÆre et Folk kan have af at dyrke de skønne Videnskaber,
begyndte han at holde Forelæsninger over det tyske Sprog. Men
Udsigterne for B. til at gøre Karriere ved Universitetet var kun
ringe. Han var en Tilhænger af det Parti, der med J. S. Sneedorff
i Spidsen søgte at forbedre Smagen og vække Interesse for de
»skønne Videnskaber«; men dette Parti havde indflydelsesrige
Modstandere, der mente, at den Slags Studier vilde skade den
strenge Videnskabelighed. Til Trods for, at B. vakte Opmærksom-