Bind 1 - Rosekamp

Arboe, Jørgen. 487
under Eds Tilbud, »at vi ikke efter vor Fader have nydt nogen
Arv«.
J. Bidstrup: Stamtavler over Faml. Hauberg og Arboe, 1911, S. 36—44.
K. Thorsen: Bornholmeruhrets Historie 1745—1923, 1923, S. 15—19. M. K.
Zahrtmann: Rønne By og Borgere, 1927, S. 149—52.
M. K. Zahrtmann.
Arboe Rasmussen, Niels Peter, f. 1866, Præst. F. 1. April 1866
i Holbæk. Forældre: Overlærer Niels Rasmussen (1834—1921) og
Anna Margrethe Cecilie Arboe (1829— x 9o6). Gift 17. Dec. 1890
i Nyborg med Emmy Vilhelmine Andrea Birkerod, f. 20. Okt.
1864 i Køge, D. af Distriktslæge Hans Valdemar B. (1834—1901,
gift 2° 1882 med Axeline Sophie Vilhelmine Smith, f. 1849) og
Angelique Sophie Simmelhag (1834—80).
A. R. blev Student 1884 fra Roskilde, cand. theol. 1890, Sognepræst
paa Gjøl 1890, i Skibsted og Lyngby 1897. Han havde
allerede som Student drevet videregaaende teologiske Studier, og
1902—03 udgav han Afhandlingen »Bemærkninger til Problemet
Guds Søn« (»Teologisk Tidsskrift«). Han viste sig her som en fuldtro
Elev af Datidens liberale Teologi; Kirkens Lære om Jesu Fødsel
erklæredes for uhistorisk og dogmatisk betydningsløs. Artiklen
vakte en Del Opsigt ved sin relativt radikale Holdning. Da det
kirkelige Udvalg (1904) ogsaa drøftede Sagen, og der fremkom
Udtalelsei om, at A. R. ikke skulde kunne forblive som Præst i
Folkekirken, udtalte Biskop A. Poulsen i Viborg sig i modsat
Retning. — 1906 udsendte A. R. »De sidste Blade af Jesu Livshistorie«,
en kritisk Undersøgelse, og udgav Konventsforedraget
»Daab og Trosbekendelse«, hvor han vil vise, at Trosbekendelsen
er dogmatisk utilstrækkelig og utilfredsstillende som kirkeligt Symbol,
hvorfor den bør udskilles fra Daaben. Da A. R. derefter 1910
i Studenterforeningen holdt et i Formen noget udæskende Foredrag:
»Dogmekirken — og Vejen frem« (udg. 1911), indledtes en Under-
• søgelse, der endte med Biskop Poulsens Erklæring om, at der inden
for Folkekirken burde være Plads for Mænd med A. R.s Anskuelser.
I de følgende Aar udgav denne endnu et Par teologiske Afhandlinger,
der ikke gav særlig Anledning til Drøftelse. Da han imidlertid
1913 indgav Ansøgning om det ledige Sognekald Vaalse paa
Falster, erklærede Biskop C. F. Wegener, at han vilde nægte at
give A. R. Kollats, hvis han blev udnævnt. Da man gik ud fra,
at Kirkeministeren vilde udnævne A. R., der imidlertid var blevet
indstillet af Menighedsraadet, besluttede de samlede Biskopper at
anlægge Sag mod A. R.; »man vilde have fuld Klarhed og tage