Bind 1 - Rosekamp

Ahlefeldt, Frederik. 183
gik med Hjælpekorpset til England. Selv deltog han ikke i Kampene
i Irland, men fik 1690 Tilladelse til at deltage i Felttoget
ved Rhinen ved den kejserlige Hær, hvor han opholdt sig 1691—92,
men uden at han vides at have haft nogen egentlig Kommando.
I Sept. 1692 udnævntes han til Brigader og kommanderede fra
nu af Bataillonen Prins Georg, med hvilken han i Juli 1693 indtog
Redouten ved Stock med ret store Tab. Efter Generalmajor J. A.
v. Elnbergers Henrettelse uden for Gent 1695 ansattes F. A. som
Generalmajor ved Infanteriet, efter at han i den forudgaaende Tid
ofte havde opholdt sig i længere Tid ad Gangen i sit Hjem, medens
Oberst v. Oertzen havde ført hans Afdeling. I de følgende Aars
Kampe førte han det danske Infanteri, der indgik i General
Vaudemonts Korps.
Efter Fredsslutningen i Rijswijk i Okt. 1697 vendte F. A. tilbage
til Danmark, afgav sin Kommando og overtog atter Statholderskabet
over Slesvig og Holsten i Dec. s. A. Som en af Landets
højeste Embedsmænd bar han ved Christian V.s Begravelse Rigsæblet.
Under det kortvarige Felttog 1700 sendtes han til Sachsen
for at føre et Hjælpekorps paa 3000 Mand til Holsten; men Korpset
splittedes af Luneburgerne, og A. maatte med Resterne søge tilbage
til Sachsen. 1701 udnævntes han til Generalløjtnant, men i den
følgende Fredsperiode gav han sig mest af med Administrationen
af sine vidtstrakte Godser og byggede Graasten Slot færdig. 1706
blev han efter General Andreas Harboes Død øverstkommanderende
over Hjælpekorpset i kejserlig Sold i Ungarn og Chef for
et af Infanteriregimenterne i Korpset (1. danske). Han indtraf
først ved Korpset i Foraaret 1707, da dette kom i Kvarter i Bayern.
Den kejserlige Regering, der stadig var i Pengetrang, forsømte
Korpset i høj Grad, og F. A. selv, der 1707 var blevet General af
Infanteriet, var stadig syg. Hans Hustru plejede ham trofast til
det sidste, men efter at han en Tid havde besøgt Badene i Eger
i Bøhmen, døde han i Regensburg.
Blandt hans mange Godser kan nævnes Graasten, Søgaard,
Ballegaard, Sebbelev og Avnbølgaard i Sønderborg Amt. Det tyske
Rigsgrevskab Rixingen (i det tidligere Bispedømme Metz) solgte
han 1703, men Familien vedblev længe at føre Titlen. Der var
ingen Børn i noget af hans Ægteskaber, hvoraf navnlig det første
bragte ham en stor Formue, idet han med sin 14-aarige Brud fik
en Tønde Guld i Medgift. — Han var en forkælet og forfængelig
Natur. Hans fornemme Fødsel, store Forbindelser og Rigdomme
sammen med hans Ærgerrighed bragte ham frem i høje militære
Stillinger, som hverken særlige militære Evner eller militære Inter-