Bind 1 - Rosekamp

124 Adler, D. B.
Adler, David Baruch, 1826—78, Grosserer, Bankier, Politiker.
F. 16. Maj 1826 i Kbh. (Mos.), d. 4. Dec. 1878 sst., begr. sst.
(Mos. Nørrebro). Søn af Vekselmægler Baruch Isak A. (1789—
1843) og Hanne Meyer (1792—1842). Gift 19. Dec. 1849 i London
med Jenny Raphael, f. 11. Marts 1830 i London, d. 13. Nov.
1902 i Kbh., D. af Bankier John Raphael (1802—77) og Emma
Schiff (1803—44).
A. kom som i6aarig paa Handelskontor i Hamburg og rejste
efter nogle Aars Ophold der til London, hvor han ca. 1846 indtraadte
som Deltager i Kommissionshuset Martin Levin & A.
Umiddelbart efter sit Giftermaal flyttede han til Kbh. og grundlagde
her — idet han samtidig overtog en Onkels Bankierforretning
— 22. Febr. 1850 sit eget Firma under Navnet D. B. A. & Co.
I nogle Aar vedblev han dog at være passiv Deltager i Londonhuset,
ligesom Martin Levin var passiv Deltager i Firmaet i Kbh.
Dette sidste omfattede til at begynde med baade Vare- og Bankierforretning,
men efterhaanden blev Bankiervirksomheden Hovedsagen,
og Firmaets Bestræbelser gik i Samklang med Tidsaanden
ud paa at drage de jyske Pengeforretninger over til Kbh., bort
fra Hamburgs Formynderskab. A.s Energi og Paapasselighed i
Forbindelse med hans usædvanlig store Arbejdsevne og hurtige
Hoved bragte i faa Aar Firmaet stærkt i Vejret, men Krisen i
Slutningen af 1857, som i særlig Grad ramte hans jyske Forbindelser,
stillede ham paa den anden Side en kort Overgang i en
vanskelig Situation, hvorunder han maatte søge Assistance udefra.
Den Hjælp, der blev ydet Firmaet og derigennem ogsaa dets
Forbindelser i Jylland, skete i Form af et Laan i Privatbanken
med Garanti af Børsens bedste Navne. Laanet blev ikke brugt i
sin Helhed og blev snart tilbagebetalt. Inden denne kritiske
Periode havde A., lige fra de første Planer om Dannelse af en
Privatbank i Kbh. fremkom i Sommeren 1856, været det mest
aktive Medlem i den Kreds af fremstaaende Købmænd, som
havde denne Nydannelse paa sit Program, og da Privatbanken
betragtedes som etableret 1. Maj 1857, indtraadte han i Bankraadet.
Han beklædte dette Hverv, indtil han gav det fra sig
21. Nov. 1866, efter allerede i flere Aar at have staaet i et ret
spændt Forhold til Tietgen. At sidstnævnte efter A.s Opfattelse
optraadte for selvstændigt og navnlig ikke viste Bankraadets
Medlemmer den fornødne Hensyntagen, var en af Aarsagerne til
denne Udvikling, men hertil kom det mere konkrete, at Privatbanken
og D. B. A.s Interesser tørnede sammen paa de udenlandske
Statslaans Omraade ved Afviklingen af den danske Vek-