Bind 1 - Rosekamp

Abrahams, Arthur. 79
Abrahams, Arthur Mathias Nicolai, 1836—1905, Sproglærer,
Forfatter. F. 11. Marts 1836 i Kbh., d. 11. Maj 1905 sst., begr.
sst. (Garn.). Forældre: Professor N. C. L. A. (s. d.) og Hustru.
Gift 4. Juli 1873 i Jelling med Jenny Marie Petersen, f. 4. Okt.
1849 i Odense, d. 22. Sept. 1914 i Kbh., D. af Vognmand Jens
Peter P. (ca. 1815—67) og Petrine P. (ca. 1821—1900).
A. blev 1855 Student fra Metropolitanskolen; cand. phil. 1856;
studerede en Tid Jura, men Embedseksamen tog han ikke. Han
var ivrigt Medlem af Studenterforeningen, udmærket Dilettantskuespiller
og fortræffelig Visedigter; hans Vise om Samson og
Dalila (»Jeg synger ej om Amalakiter«) er alment kendt. 1865
blev han Lærer i Fransk ved Efterslægten og virkede i samme
Egenskab ved Det kgl. Teaters dramatiske Elevskole. I Forening
med O. Arlaud (s. d.) udgav han et Par franske Skolebøger, og
selv skrev han i tre smaa Bd. sine fordringsløse og elskværdige
Erindringer: »Minder fra mine Forældres Hus« (1894), »Minder
fra min Barndom og tidlige Ungdom« (1895) og »Minder fra min
Studentertid« (1896). 1893 ramtes A. af en Øjensygdom, der nødte
ham til at opgive Lærervirksomheden og efterhaanden gjorde ham
helt blind; 1895 blev han Klasselotterikollektør. — Malerier af
Margaret Thomas (1893) og af Carl Thomsen (ca. 1908) i Familiens
Eje.
Berl. Tid. 12. Maj 1905. Fr. Bokkenheuser: Det var i Aaret . . ., 1909, S.
146—49. Knud Bokkenheuser: Da man var ung —, 1926, S. 64—66.
Carl S. Petersen.
Abrahams, Nicolai Christian Levin, 1798—1870, Professor i
Fransk og Notarius publicus. F. 6. Sept. 1798 i Kbh. (Mos.), d.
25. Jan. 1870 sst., begr. sst. (Holmens). Forældre: Handelsbogholder
Moses Levin A. (1759—1828) og Juliane Meyer (1765—
1847). Gift 22. Maj 1835 i Kbh. (Helligg.) med Frederikke Juliane
Augusta Philipsen, f. 7. Maj 1810 i Kbh. (Mos.), døbt 15. Okt.
1823 i Gentofte (Trin.), d. 26. Okt. 1852 i Kbh. (Holmens).
A. blev Student 1815 fra Metropolitanskolen og underkastede
sig 1818 den juridiske Eksamen. Han besad en livlig Begavelse og
havde fra sin Barndom, ved Siden af Musik og Sang, navnlig med
stor Iver dyrket de levende Sprog. Allerede 1816 blev han ansat
som Lærer i Fransk for Søkadetterne, og han gav tillige i stort
Omfang Privatundervisning i dette Sprog. Hans Talenter og hans
omgængelige Natur banede ham snart Adgang til mange Selskabskredse
og gav ham en fremragende Plads blandt de yngre Akademikere.
Han var saaledes med i »Tylvten«, der til Forsvar for