Bind 1 - Rosekamp

Andresen, Carl. 419
af A.s Arbejde og stillede ham i Skygge for H. C. Riegels. Denne
Tilsidesættelse i Forbindelse med et medfødt tungt Sind og svageligt
Helbred førte til, at A. døde som en syg og nedbrudt Mand,
i de sidste Aar kun optaget af et floristisk Studium, som han
gennem mange Aar havde ofret et stort Arbejde. — Virkelig
Kammerraad 1851.
A. Oppermann i Tidsskr. f. Skovbrug, X, 1889, S. 244. V. Pinholt i Tidsskr.
f. Skovvæsen, XV, 1903, S. 131—49. Carl Christensen: Den danske Botaniks
Hist., 1924-26, I., S. 497; II, S. 318 (Bibliografi). c ^^ ^^
Andresen, Christopher Schrøder, 1760—1832, Præst. F. 3. April
1760 i Rønne, d. 18. Maj 1832 i Kerteminde, begr. sst. Forældre:
Generalauditør, adjungeret Amtmand Christian A. (1720—77) og
Michella Ottilia Schrøder (1739—1823). Gift 16. Sept. 1789 i
Rønne med Louise Catharina Nansen, f. ca. 1760, d. 30. Juli 1833
i Kerteminde, D. af Major, senere Oberstløjtnant og Kommandant
paa Bornholm Hans Michelsen N. (1723—87) og Louise von
Berbandt (1739—66).
A. blev Student fra Helsingør 1775 og tog 1779 filologisk Embedseksamen;
1781 fik han Valkendorfs Kollegium, men blev 1783
en Tid lang angrebet af en Sindssygdom, som han siden paa
interessant Maade har beskrevet. 1787 tog han baade teologisk
Embedseksamen og Magistergraden og blev s. A. Rektor ved Rønne
Latinskole. I denne Stilling indlagde han sig megen Fortjeneste.
Skolen fik sin tidligere Dimissionsret til Universitetet tilbage, og han
fik tilvejebragt et bedre Skolelokale. I sine Kundskabskrav til
Disciplene var han streng, men viste sig i øvrigt som en Ven af mildere
Skoletugt. 1805 udnævntes A. til Sognepræst i Vissenbjerg,
hvorfra han 1820 forflyttedes til Kerteminde og Drigstrup. Paa det
sidstnævnte Sted havde der allerede i længere Tid været holdt gudelige
Forsamlinger, men just i Aaret før A. blev Præst her fik disse et
større Opsving, idet de vakte fandt en Fører i Husmand Christen
Madsen fra Bregnør i Drigstrup Sogn. A. forsøgte ud fra sit rationalistiske
Standpunkt at bekæmpe Bevægelsen, men forgæves. Befolkningen
delte sig i to Partier, og de vakte rejste haarde Anklager
mod A. Bl. a. skrev Chr. Madsen i et Brev til Dronningen, at deres
Præster, der skulde vise dem til et gudfrygtigt Liv, henviste dem til
Drik, Spil og Dans. For denne og andre Ytringer blev der anlagt
offentlig Sag mod Chr. Madsen, og da der blev Tale om at ophæve
denne, modsatte A. sig det, da flere af hans Sognefolk under Eds
Tilbud havde tiltraadt de grove Beskyldninger mod ham. Sagen
endte 1829 ved en Højesteretsdom, der idømte de anklagede Mulkter.