Bind 1 - Rosekamp

Adler, J. G. C. 131
de for Tekstkritikken af det nye Testamente betydningsfulde syriske
Oversættelser og henledede navnlig, som den første efter Joseph
Simon Assemani, de lærdes Opmærksomhed paa det siden af Grev
Miniscalchi Erizzo udgivne »jerusalemske« Evangeliarium, der indeholder
en i palæstinensisk-syrisk Dialekt affattet Oversættelse. —
Endvidere maa nævnes hans fortjenstfulde Udgave af den arabiske
Historieskriver Abulfedas Aarbøger, som Suhm bekostede (»Abulfedae
Annales Muslemici, Arabice et Latine. Opera et studiis
Jo. Jac. Reiskii, sumtibus P. F. Suhmii, nunc primum edidit
J. G. C. Adler«, 5 Bd. 1789—94). Den egentlige Fortjeneste af
dette Arbejde tilhører den tyske Filolog J. J. Reiske, der 1745 i
Leiden havde afskrevet Abulfedas Værk og derefter oversat det
paa Latin. Af forskellige Grunde fik Reiske imidlertid ikke selv
dette sit Arbejde udgivet med Undtagelse af en Del af Oversættelsen,
der udkom i Leipzig 1745, men ingen Opmærksomhed
vakte. Efter Reiskes Død 1774 blev hans Afskrift af Teksten, hans
Oversættelse og hele det dertil hørende Apparat købt af Suhm.
Paa dennes Opfordring paatog A. sig Udgivelsen heraf. Hans
Arbejde derved bestod da væsentlig i Gennemsyn og delvis Forbedring
af Tekst og Oversættelse samt i Redigering af de udførlige
Noter, for største Delen paa Grundlag af de righoldige, men
spredte og uordnede Optegnelser, som Reiske havde efterladt sig.
Med det syriske Professorat forbandt A. fra 1785 Embedet som
Præst ved Frederiks tyske Kirke paa Christianshavn. I denne
Stilling efterfulgte han Josias Lorck (s. d.), kendt for sin uhyre
Samling af Bibeludgaver, der efter hans Død solgtes til Hertugen
af Wiirttemberg (nu i Landesbibl. i Stuttgart), og hvorover A. udgav
et Katalog, »Bibliotheca biblica Wiirtenb. ducis olim Lorckiana«
(1787, 5 Bd -)• H. F. Rørdam og Vilh. Thomsen (Fr. de Fontenay*).
Allerede som Præst paa Christianshavn viste A. sin Interesse
for liturgiske Spørgsmaal ved Udgivelsen af »Agendenbuch«
(1785). Heri fandtes foruden Ritualerne et Udvalg af Lejlighedsbønner
og liturgiske Formler, afpasset efter Kirkeaarets forskellige
Højtider. A. samlede som Prædikant talrige Tilhørere. Saa forskellige
Mennesker som L. N. Fallesen og J. P. Mynster tillægger
for deres eget Vedkommende hans Forkyndelse betydelig Værdi.
A. tilhørte Oplysningens tidstypiske Teologi. Han prædikede en
umiddelbar, dogmatisk ubetonet Kristendom, men paa supranaturalt
Grundlag og med stærk Appel til den moralske Bevidsthed.
Hans Veltalenhed var indtrængende, følelsesfuld og henførende.
Den Anerkendelse, han vandt, viste sig i de Hædersposter, der blev
9*